Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 15/2 2021 klokken 14:02
Det kom ikke som en stor overraskelse, at Red Bull fortsætter med at køre med Honda-motorer efter, at F1-holdene indgik en aftale om en fastfrysning af motorreglementet fra 2022 til 2024.
Red Bull har længe ønsket en fastfrysning af motorreglementet, så de fortsat kunne bruge Honda-motorer et par år endnu, da omkostningerne ved selv at udvikle og bygge en motor er meget høje.
“Vi har diskuteret det med Honda længe, og efter FIA’s beslutning om at fryse motorudviklingen fra 2022, så kunne vi i det mindste lave en aftale med Honda,” sagde Helmut Marko.
Red Bull har ydermere lanceret et nyt projekt, der hedder Red Bull Powertrains Limited, som skal styre projektet på fabrikken i Milton Keynes.