Der er ballade hos Mercedes og toppen af ledelsen hos de tyske verdensmestre, er så småt begyndt at forberede sig på, hvordan de vil klare situationen. Flere britiske medier fik i går den ide, at sølvpilene kunne finde på at suspendere kørerne i et par løb, men den mest sandsynlige løsning er at de begynder at bruge teamordre. Den løsning er Lewis Hamilton ikke glad for, men han er ikke den eneste som synes det ville være en dårlig ide.
Christian Horner med fruen og hendes BFFs
Copyright Red Bull Photofiles
Red Bulls teamchef Christian Horner har nemlig været ude at sige, at han mener det ville være skidt for sporten, hvis Mercedes indførte teamordre.
"De har så stort et forspring ned til resten af feltet, så jeg forstår ikke, hvorfor de overhoved vil overveje teamordre. I mine øjne gør alt det her Formel 1 mere spændende, fordi det er godt for sporten at have to holdkammerater der ikke er de bedste venner," lyder det fra Red Bull-bossen.
Sebastian Vettel og Mark Webber Koreas GP 2012
Copyright Red Bull Media
Det der med at have et team, hvor de to kørere ikke nødvendigvis kunne lide hinanden, det ved Christian Horner og Red Bull Racing til gengæld alt om. I de gode gamle Sebastian Vettel og Mark Webber dage, kunne de to bestemt heller ikke lide hinanden. Der forsøgte Red Bull sig godt nok også med teamordre, men det gik ikke alt for godt, så set ud fra det synspunkt kan Horner også have ret i at Mercedes burde lade være.