Hamilton opfordrer Ricciardo til angreb

Når Daniel Ricciardo i den kommende sæson bliver kollega med den regerende verdensmester Sebastian Vettel hos Red Bull, opfordres han til angreb fra første sving af Lewis Hamilton.

Daniel Ricciardo . Copyright Getty Images/Toro Rosso

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/12 2013 klokken 10:12

”Da Ron Dennis fortalte mig, at jeg skulle forvente at være meget langsommere end Fernando Alonso, da jeg startede hos McLaren, tænkte jeg, at han tog fejl,” udtalte Lewis Hamilton i et interview med det brasilianske tidsskrift Totalrace.

Hamilton gjorde det, han opfordrer Ricciardo til at gøre, nemlig angreb allerede i første sving på den regerende verdensmester i Australien.

”Angreb allerede i det første løb, var noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort i Formel 1,” kom det yderligere fra den hurtige brite.

Ricciardo kommer tilmed til Red Bull med Formel 1 erfaring, men det kan dog indebære både en fordel eller en ulempe, da han ved, hvad han kan og ikke kan i Formel 1.

Hamilton er dog ikke i tvivl om, at Ricciardo er den rigtige mand for Red Bull.

”Indrømmet, så blev jeg overrasket over, at det var ham, der blev annonceret, men når man tænker sig lidt om, så giver det mening, når de nu har et hold for unge kørere, og det er rigtigt godt at se, at det virker for dem.”

”Han kommer til et hold med en god bil og får et sæde, som der var mange andre, der gerne ville have, - ikke mig, for jeg har allerede en god bil,” kom det yderligere fra Hamilton, der timede sit skifte fra McLaren til Mercedes perfekt.

”Jeg vil heppe på ham og håber, at han kan håndtere presset, som altid er meget højt, når man kommer til et tophold. Jeg er dog sikker på, at det vil gå ham godt,” sluttede Lewis Hamilton.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kimi Räikkönen er dette års stjerne Felipe Nasr ny reservekører hos Williams? »