Kevin Magnussen imponerede på ny, da han onsdag sidste uge satte en ellers problemfyldt McLaren på toppen af resultatlisten.
Det har givet opmærksomhed hos de udenlandske medier, og i et interview med italienske ’Italiaracing’ udtaler han:
”Mit mål er at køre Formel 1 så tidligt som muligt, som i 2014.”
Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media
”Hvis jeg ikke kan gøre det med McLaren, så vil vi prøve med et andet hold.”
”Det betyder ikke, at mit forhold til McLaren bliver påvirket, da der er andre lignende situationer i F1, der går glat.”
Kevin Magnussen McLaren-test
Copyright McLaren Media/LAT Photography
Man kan så gætte på, hvilket hold det kan være? Force India kunne være en mulighed, nu hvor både Paul di Resta og Adrian Sutil har sagt, at de gerne vil til et bedre hold. Williams kunne også være en mulighed.
Personligt tror jeg mere på en række FP1-kørsler i 2014 til Kevin Magnussen, der i søndagens FR3.5-løb fik vekslet en andenplads til en tredjeplads med en tidsstraf på to sekunder efter løbet.