Straffen består i at Giancarlo Fisichella's tre hurtigste omgange bliver taget fra ham, og han starter dermed fra plads nummer ti under løbet i morgen. Det er ret ironisk at det er Giancarlo Fisichella der straffes eftersom han på det seneste har været meget kritisk overfor flere af sine pilotkollegaer, blandt andet Jacques Villeneuve som han mener blokerer ham.
Giancarlo Fisichella rykkes ikke bare bag palmen men også tilbage som nummer 10
Fem timer efter kvalifikation sluttede er der stadig ingen melding med hensyn til Michael Schumacher der som bekendt parkerede sin bil i Rascasse i det sidste minut af kvalifikationen og dermed forhindrede Fernando Alonso i at tage pole. Fernando Alonso var kun 6 hundrededele langsommere end Michael Schumacher.
Jacques Villeneuve der i 1997 var involveret i en uheldig episode med Michael Schumacher siger om hændelsen.
”Man kan ikke være syvdobbelt verdensmester, en repræsentant for sporten og samtidigt være involveret i sådan en hændelse”.
I kørernes forening er der således møder om hvorvidt Michael Schumacher skal fjernes som repræsentant for foreningen.'
Vi vender tilbage når vi ved mere.
Michael Schumacher er ikke særligt populær i dag