Derfor taber Red Bull VM

Red Bull taber VM. Deres manglende lyst til at fokusere på køreren med de bedste chancer for at tage titlen, kommer til at koste VM titlen. Mange kritiserer denne beslutning, men det får ikke Red Bull til at ændre holdning.

Red Bull konstruktørmestre sejrsfoto . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/11 2010 klokken 09:11

Tillykke Fernando Alonso. VM går til Ferrari i et ’Kimi Raïkkönensk’-agtigt comeback a la 2007.

På samme måde som McLarens to kørere tog point fra hinanden, så vil Red Bull ikke sikre, at Mark Webber med otte point op til Fernando Alonso får de bedste betingelser for at opnå dette.

Skulle det ske, at kørerne bytter plads, så er det ikke en ordre givet af Christian Horner. Det slår Dietrich Mateschitz fast overfor det anerkendte magasin ’Autosport’.

”At influere vores kørere har aldrig været en mulighed for os.”

Red Bull-præsident Dieter Mateschitz vil ikke udstede teamordrer.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Hele verden fordømte Ferrari efter det de gjorde på Hockenheim, men vi bliver fremstillet som idioter fordi vi ikke har handlet på samme måde.”

”Vi har end ikke tænkt tanken, så længe begge vores kørere er en del af mesterskabet. Det er ikke sikkert, at Alonso vil være den heldige.”

”Abu Dhabi vil blive utrolig spændende og give den højeste spænding. Søndag aften ved vi om vi har nået de sidste 50% og været succesfuld eller ej.”

Dette resultat vil give Fernando Alonso verdensmesterskabet i Abu Dhabi
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”En andenplads under de rette omstændigheder kan være bedre end at vinde på ordrer og bekræftelser.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere kørere til ungdomstesten annonceret Prof. T er tilbage efter Interlagos »