Button overfaldet med maskinpistoler

Efter gårsdagens kvalifikation var Jenson Button på vej tilbage til sit hotel, da en gruppe overfaldsmænd angreb hans Mercedeslimousine.

Jenson Button . Copyright McLaren

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 7/11 2010 klokken 12:11

Efter kvalifikationen, hvor Jenson Button endte på P11, kørte McLaren-køreren hjem til sit hotel sammen med sin træner og sin manager.

Undervejs blev bilen angrebet af en gruppe overfaldsmænd, bevæbnet med maskinpistoler.

Ved hjælp af en række køretekniske manøvrer lykkedes det for Buttons chauffør at undslippe overfaldet, dog ikke uden at smadre 5 biler, hvoraf en af dem nærmest blev kørt over af Buttons tunge Mercedes.

”Bilen kørte langsomt gennem trafikken i et af de mindre pæne områder af byen, da jeg så en hund løbe ud foran bilen. Det næste jeg så var en mand med en pistol."

"Da jeg sagde det til chaufføren, vinklede han bilen og trådte speederen i bund. Vi bumpede ind i 5 biler, ja, kørte vel nærmest hen over dem, da jeg så 5 andre fyre bevæbnet med maskinpistoler,” fortæller Jenson Button.

Jenson Button Copyright McLaren Media

Chaufføren er specialtrænet og udlånt af det brasilianske politi til at transportere kørerne, for netop at kunne køre sig ud af den slags problemer.

”Manden er en legende,” fortæller Button, som ellers er sluppet uskadt fra episoden.

En lignede hændelse skete for 4 år siden, dengang overfor Toyota-teamet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brasiliens GP - Kvalifikation: Hülkenberg på pole Sauber-ingeniører også overfaldet »