F1 2010 får fin anbefaling

Codemasters nye Formel 1-spil, som udkom 24. september, har fået en anbefaling af de bedre. Når selv F1-kørere bruger spillet til at lære nye baner at kende på, så kan det ikke være helt dårligt.

BMC er ny personlig sponsor for Bruno Senna . Copyright Motion-Company

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/10 2010 klokken 16:10

Forskellen på de store og de små drenge er størrelsen på deres legetøj. Således har alle de store teams moderne simulatorer, som kørerne bruger til at lære de nye, og genopfriske de gamle, baner på.

Kører man for et mindre team, så er simulatoren noget mere jordnær. Således fortalte HRT-kører Bruno Senna, at han har brugt det nye F1 2010 til at lære Yeongam-banen at kende. Udtalelserne kom til den brasilianske tv-station ’El Globo’:

”Det at banen er ny for alle ændrer ikke på noget.”

”Ikke kun fordi niveauet hos Formel 1-kørere er så højt, men mest på grund af forholdet mellem holdene.”

Mon ikke Bruno Senna har kørt som sig selv i F1 2010.
Copyright Michael Ewert


”Kørerne i de store hold har forberedt sig til løbet i moderne simulatorerne, imens jeg er blevet og øvede mig på videospillet.”

Karun Chandhok, Brunos tidligere holdkammerat, har selvfølgelig også kommet med nogle tips, men den indiske kører, som ikke vil være til stede i weekenden, har kun kunne fortælle om layoutet, ikke grippet i banen, da asfalten kun blev færdig for halvanden uge siden.

En god anbefaling af det nye spil, som BMF1 også kan bakke op om, må man sige. Specielt hvis Bruno Senna skulle gå hen og overraske denne weekend.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mikkel Mac vinder F2-test Sutil frygter Williams og Barrichello »