McLaren vil gerne have Vettel

Selv om Martin Whitmarsh kaldte Red Bull-kører Sebastian Vettel for en ’Crash Kid’ efter det belgiske grand prix, så stopper det ikke britens beundring af den unge tyske kører. Faktisk vil Martin gerne have Sebastian under kontrakt.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/9 2010 klokken 19:09

McLarens teamchef, Martin Whitmarsh, udtaler i et interview, at han gerne ser Sebastian Vettel som en kommende McLaren-kører, og at han faktisk tidligere har tilbudt Sebastian et sæde hos McLaren.

Det skete, da Fernando Alonso forlod McLaren efter 2007-sæsonen, men det tilbud nedlagde Red Bull veto imod.

Nu er tyskeren under kontrakt med Red Bull til 2012, men det skal ikke forhindre McLaren i at komme med et nyt kontrakttilbud til 2013.

Martin Whitmarsh vil gerne have Vettel til McLaren.
Copyright McLaren


Det fortæller McLaren-bossen til tyske ’Sport Bild’: ”Jeg er åben og ærlig omkring dette.”

”Under pres i år har Sebastian lavet for mange fejl. Også kollisionen med Mark Webber i Tyrkiet, var for mig, 95% hans skyld.”

Sebastian Vettel
Copyright Michael Ewert


”Sebastian er en af de store lovende talenter, og vi, hos McLaren, ønsker at få fat i ham. Vi var ikke i stand til at skrive med dengang.”

”Men hvis han fortsætter med at udvikle sig så fantastisk, så vil jeg når hans kontrakt (med Red Bull Racing, red.) udløber, igen prøve at få fat i ham.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1 på Monza – Ekstra billeder fra søndag Hvem bliver Rubens holdkammerat i 2011? »