Red Bull har kun Renault tilbage

Red Bull Racing har flere gange været sat i forbindelse med et ønske om at få Mercedes-motorer, men hver gang er dette blevet afvist af Mercedes’ Norbert Haug. Force India vil ikke af med deres leverance og McLaren har veto-ret.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/9 2010 klokken 06:09

Red Bull’s tekniske chef, Adrian Newey, udtaler i et interview med det tyske ’Sport Bild’, at det er næsten 100% sikkert, at de røde tyre fortsætter med Renaults undermotoriserede motor igen i 2011.

For de har ikke noget alternativ.

”Hvor skal vi gå hen? McLaren har sat en stopper for, at vi kan få Mercedes-motorer.”

”Så er der kun Ferrari. Men vi spørger os selv; hvis vi slår dem, vil vi så få samme specifikation som Ferrari-holdet?”

Christian Horner og Adrian Newey har kun Renault tilbage som motorleverandør
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Så der er ikke rigtig andre muligheder tilbage, og Renault har måske ikke den stærkeste motor, men til gengæld har de lyttet og reageret på de ønsker som Red Bull Racing har haft. Adrian Newey frygter dog, at en manglende udligning blandt motorer kan få Renault til at trække sig fra sporten som motorleverandør.

”Det betyder, at vi nu har et hul til Ferrari og Mercedes. Og hvis Renault ikke får lov at lukke dette, så kan jeg godt forestille mig, at de trækker sig som motorleverandør.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1 på Monza – lørdag Er Kimi på vej tilbage til F1? »