Button langer ud efter Ferrari

”Det er for ringe, at de stadig kan finde på, at udstede holdordre på den måde,” udtaler den forsvarende verdensmester Jenson Button, efter weekendens meget omdiskuterede hændelse på Hockenheim. Det ville aldrig ske hos McLaren, hævder han.

Jenson Button . Copyright McLaren

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/7 2010 klokken 09:07

De fleste, der har reageret på Ferraris ulovlige holdordre, har været meget negative, men ingen dog så konkrete som Jenson Button.

”Alle kørere er i kontakt med deres chefmekaniker under løbet, så vi hele tiden ved, hvor vi er, hvor vi er bedre eller dårligere og hvor vi skal finde tid, hvis ikke vi er ligeså hurtige, som holdkammeraten,” lyder det fra verdensmesteren.

”Sådan har det i hvert fald fungeret på de hold, jeg har kørt for.”

”Det betyder, at hvis min mekaniker fortalte mig, at jeg var langsommere end Hamilton, ville han også fortælle mig, hvor jeg kunne finde tid. Ikke, at jeg bare skulle lukke ham forbi,” tilføjede han.

”Man kan selvfølgelig have problemer, der gør den anden bil hurtigere, så man lukker ham forbi, uden kamp, da det jo er samme hold vi kæmper for. Men det er jo noget helt andet, end det der skete for Ferrari på Hockenheim,” uddybede Button.

Felipe Massa foran Fernando Alonso. Copyright Ferrari Media

”Alle hold ønsker at vinde både kører titlen og hold titlen, men at gøre det på denne måde, er hverken rigtigt eller motiverende,” sluttede Jenson Button, der ikke er i tvivl om, at Massa må føle sig dybt skuffet og demotiveret efter hændelsen.

Ferrari er indtil nu idømt en bøde på $100.000, men sagen er endnu ikke er afgjort i WDC, hvilket kan medføre yderligere straf til holdet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lotuschef skuffet over Ferrari Montezemolo afviser kritik »