Asken kan give Virgin problemer

Den islandske vulkanaske kan give Virgin Racing problemer i det spanske grand prix. Alle hold døjer med problemer med at få deres materiel hjem, men specielt Virgin Racing kan komme til at betale ekstra meget for forsinkelsen.

Virgin VR-01 . Copyright Virgin Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/4 2010 klokken 20:04

Der kommer selvfølgelig Formel 1 i Spanien, citeres Formel 1-chefen Bernie Ecclestone for at sige. Der er da også tre uger til den europæiske sæson starter, så alle hold burde kunne få deres ting materiel til Barcelona.

Det kan måske blive en logistisk kæmpe udfordring, men den slags er man jo delvis forberedt på.

Kan man få materiellet til Middelhavet, så er der mulighed for transport i lastbiler. Det kan dog betyde, at de store opgraderinger kommer til at lade vente på sig, og specielt for Virgin Racing er det et problem. For Virgin Racing skal have installeret den større brændstoftank til løbet i Barcelona.

Lucas di Grassi skal have installeret større brændstofcelle til Spaniens Grand Prix. Det forudsætter dog bilerne når at komme hjem til Europa.
Copyright Virgin Racing


Det kan blive et problem, hvis det lille hold ikke kan få materiellet til England, hvor Wirth Research skal installere den nye brændstofcelle og de første aerodynamiske opdateringer til begynderne. Både Hispania Racing og Lotus Racing kan gennemføre med den tank de har.

De store teams har dog også store opdateringer på vej. Michael Schumacher venter på et nyt chassis, og flere teams forventer at debutere deres F-ducts, eller RW80 som McLaren kalder den tekniske anordning, i Spanien.

Så vulkanasken giver problemer for alle, men specielt de nye hold vil få det ekstra svært, hvis materiellet ikke når eller kommer sent til Europa.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa sur på Alonso Kinas Grand Prix – Dagen derpå »