Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/3 2010 klokken 07:03
Ifølge den Munchen-baserede avis ’TZ’ så vil DHL sponsorere Mercedes Grand Prix-holdet i Formel 1. Kontrakten skal starte i maj måned, og repræsentanter fra Deutsche Post har haft samtaler med Daimler-chefen Dieter Zetsche.
DHL er allerede at fnde i Formel 1. De findes som Virgin-racer Timo Glocks kørerdragt. DHL har i mange år bakket den tyske kører op, inklusiv det år hvor Timo Glock kørte Champ Car i USA.
Sidst DHL var repræsenteret på Formel 1-biler var da Jordan-holdet kørte med DHL-klistermærker i 2002. Nu kan Mercedes bringe mærkerne tilbage.