Ambassadørrolle skal diskuteres

Som en direkte følge af den nye HAAS-kører Nikita Mazepins opførsel udenfor banerne, vil kørerne blive indkaldt til et fællesmøde, så snart sæsonen er skudt i gang, for at tale om deres ambassadørrolle i sporten.

Nikita Mazepin. . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/2 2021 klokken 10:02

"Mange mennesker ser Formel 1-kørere som deres forbilleder. Derfor er det vigtigt at de ikke kun opfører sig ordentligt på banen, men også udenfor," lød det fra Formel 1s nye CEO Stefano Dominicali.

Han uddyber sine udtalelser med at henvise til Mazepins opførsel, hvor han først blev taget i at befamle en pige og senest er blevet dømt for uansvarlig kørsel i London, hvor han kørte over for rent rødt lys.

Det har fået Domenicali til at pointere overfor alle kørerne, at de skal være opmærksomme på at en del af deres job er, at være ambassadører for sporten og at man ikke vil acceptere den form for opførsel, som den unge russer har lagt for dagen.

"Kørerne skal lære at forstå deres roller som ambassadør og favne denne rolle," tilføjede han.

"Hele projektet, der går under navnet "we race as one", omhandler bæredygtighed og mangfoldighed. Noget alle kørere skal forstå at tage med sig ind i hele deres livsstil," kom det yderligere fra italieneren.

Ifølge Haas teamchef Günther Steiner, har Mazepin forstået budskabet og har rettet ind.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FOM klar med alternativ plan Grosjean fortsætter i IndyCar »