Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/2 2021 klokken 15:02
Mercedes-AMG har fortsat kun en kører på deres hold, nemlig finske Valteri Bottas, der fik fornyet sin kontrakt med endnu et år, i det tidlige efterår.
Den regerende verdensmester Lewis Hamilton, har fortsat ikke officielt meldt ud om han bliver eller tager en pause, selvom alle forventer at det er det første der vil ske.
Det får dog ikke Mercedes-AMG til at vente yderligere med at præsentere deres 2021 racer, der vil bære navnet Mercedes-AMG F1 W12 E Performance.
Tilføjelsen af et E Performance til modelbetegnelsen, er helt nyt betegnelse, som Mercedes vil bruge på alle deres hybrid-biler, og altså også deres Formel 1 biler, der jo også er hybrid-biler.
Præsentationen vil finde sted tirsdag d. 2. marts klokken 12 og vil foregå fuldt digitalt.