Nikita Mazepin, der snuppede Kevin Magnussens sæde hos Haas, udtaler sig nu i en podcast, der produceres af Aleksej Popov fra den russiske kanal Матч! (Match TV), at han bliver diskrimineret på grund af sin herkomst.
Der findes „bestemt grunde“, hvorfor han bliver behandlet anderledes af medierne end andre kørere, mener Mazepin.
De grunde har „intet med racecirkusset at gøre,” udtalte Mazepin dengang til MatchTV. I den uredigerede udgave af
interviewet med journalisten Aleksej Popov, præciserer Mazepin med henvisning til andre russiske Formel 1-kørere som Kvyat, Sirotkin og Petrov:
”De var alle samme absolutte topkørere, og der er blevet fortalt ting om dem, som de ikke har fortjent. Men sådan er livet. Jeg prøver på at kæmpe imod det. Det faktum, at russere betragtes anderledes end andre, overrasker mig ikke. Derfor må jeg acceptere, at det er den indstilling, jeg bliver mødt med.”
Dermed ligger Mazepin på linje med Ruslands præsident Vladimir Putin, der regelmæssigt hævder, at russere diskrimineres på grund af russofobi – ikke på grund af deres handlinger.
Vladimir Putin
Copyright Pirelli
Nikita Mazepin ser sig selv om en russisk patriot og som et offer i et større politisk spil:
"Jeg tror ikke der findes en russisk racerkører, der har været så meget ballade omkring, og som er blevet mødt med så meget had,“ udtaler Mazepin om sine oplevelser med medierne.
I samme interview udtaler Mazepin desuden, at han er en stor fan af kampsporten MMA: ”Jeg elsker den type sport. Det har jeg gjort lige fra barndommen. Det er de færreste der ved det, men da jeg var 6-7 år gammel dyrkede jeg tre typer sport: gymnastik, kampsport og gokart-løb.”
Callum Ilott kan i hvert fald skrive under på, at Nikita Mazepin er glad for kampsport: I 2016 slog russeren Callum Ilott direkte i ansigtet, der pådrog sig mindre skader på kæben.
Mazepin blev dengang udelukket fra ét løb – russer eller ej.