Straf til Haas

Under Malaysias Grand Prix søgte et forhjul på Esteban Gutierrez’ Haas-racer sine egne veje. Men en sådan hændelse er en alvorlig sag med hastigheder på over 300 km/t. Haas har derfor fået en straf.

Esteban Gutierrez. . Copyright Haas F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 3/10 2016 klokken 10:10

Haas F1 Team har efter hændelsen på Sepang International Circuit fået en straf for hændelsen, hvor venstre forhjul på Esbeban Guttierrez’ racer pludselig løsnede sig og søgte egne veje.

Uheldet skete på 39. omgang af Malaysias Grand Prix under en kraftig nedbremsning mod sving 9. Haas-køreren udgik efterfølgende af løbet.

Efter samtaler med Gutierrez og teamets tekniske repræsentant besluttede løbets stewards at tildele Haas en bødestraf på 5.000 Euro, som i en officiel meddelelse bl.a. begrundes med at ”hjulet, på grund af en mekanisk fejl ikke var fastgjort tilstrækkeligt, hvorefter yderkanten af fælgen løsnede sig fra sit center.”

Sandsynligvis var venstre forhjul ikke fastgjort ordentligt på Esteban Gutierrez' racer
Copyright Haas F1


Haas er efterfølgende blevet beordret til at stille med en rapport, hvor teamet skal oplyse, hvad de vil gøre for at hindre lignende hændelser i fremtiden. Gutierrez var uden skyld i uheldet.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Palmer lykkelig Ingen sabotage »