Han lyver og ødelagde sit værelse

Balladen hos Mercedes fortsætter, nu er det Niki Lauda som afslører nogle ikke så heldige ting om den forsvarende verdensmester.

Lewis Hamilton og Niki Lauda . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 5/7 2016 klokken 21:07

Mercedes er det helt store samtale emne i Formel 1 lige nu, fordi det er som om alt den professionalitet der har været omkring teamet er faldt sammen som et korthus. På banen er det kørerne som bliver ved med at kørere ind i hinanden og uden for banen har Toto Wolff udtalt, at han er ved at være rigtig træt af de sammenstød kørerne har på banen. Det stopper dog ikke der, fordi nu melder Niki Lauda sig også på banen med noget knap så heldig info om den ene af kørerne.

Toto Wolff og Niki Lauda
Copyright Mercedes AMG GP


Østrigske Lauda har nemlig fortalt tv kanalen Servus TV, at Lewis Hamilton smadrede hans private værelse ved sølvpilenes hospitality, efter den kiksede kvalifikation i Baku for snart tre uger siden.

"Han gjorde det fordi han var sur over at han var kørt galt under kvalifikationen og han sagde jeg ikke måtte komme ind, fordi han ville smadre det hele. Han kan dog godt regne med, at han kommer til at betale for det han har ødelagt," lyder det fra den tre dobbelte østrigske verdensmester.

Niki Lauda og Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Afsløringerne stopper dog ikke der, fordi Niki Lauda skyder også noget ned som Hamilton fortalte i et interview i sidste uge. Her fortalte briten nemlig, at hans forhold til Nico Rosberg var blevet meget bedre, men den påstand skyder Lauda helt ned. Østrigeren mener nemlig at det kun var noget Lewis Hamilton sagde, så han kunne få en weekend hvor der var fred omkring ham og han ikke skulle tænke på pressen osv. Det forlyder i øvrigt at interviewet med Niki Lauda blev optaget i fredags, så det er altså lavet inden balladen i weekendens løb.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vildt rygte: Her er straffen fra Mercedes Silly season: Force India »