24-årige Esteban Gutierrez blev naturligvis offentliggjort på hjemmebanen i Mexico City, og han fuldender dermed den kørerduo, der begyndte med udnævnelsen af Romain Grosjean sidst i september. Dermed intet amerikansk islæt på det nye hold.
Grundlægger Gene Haas er naturligvis begejstret over ansættelsen af den unge mexicaner, der kommer med to års løbserfaring fra Sauber og et år som reservekører hos Ferrari.
Esteban Gutierrez får sin Haas-testdebut ved næste års første presæsontest i Barcelona.
Esteban Gutierrez
Copyright Ferrari Media
Ansættelsen af Esteban Gutierrez vækker også stor glæde hos Carlos Slim Domit, direkøren for Telmex-Telcel Racing Team, eller kort Esteban og Sergio Perezs personlige sponsorstøtte.
”I aften er vi ekstra stolte over Telmex og Telcel Racing Team, ikke for mexicansk motorsport, men for sport generelt i vores land,” udtaler han.