Mercedes dårligt placeret

Ferrari er stadig fast besluttet på at kæmpe for 2018 konstruktørmesterskabet. Holdet er nr. 2 i mesterskabet, 55 points efter Mercedes. Det kræver dog at Ferrari vinder foran Mercedes i de to sidste løb.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 5/11 2018 klokken 19:11

Før det brasilianske Grand Prix gjorde Ferrari det klart, at de stadig kæmper for konstruktørmesterskabet i år, i stedet for at skifte fokus til 2019 raceren, efter Lewis Hamiltons sejr i kørernes mesterskab i Mexico.

Ferrari er 55 point efter Mercedes i konstruktørmesterskabet, og med to løb tilbage er der 86 point i de to løb hvis Ferrari kan køre en 1. plads og 2. plads hjem i begge løb, samtidigt med at Mercedes placerer sig dårligere, og kun tager 30 point i de to sidste løb.

Det betyder at Lewis Hamilton og Valtteri Bottas skal slutte som nr. 6 og 7 i de to sidste løb. Hvis begge Mercedes kører derimod, slutter bedre end nr. 6 i begge løb så går konstruktørmesterskabet til Mercedes.

Vettel lykønsker Hamilton med hans 5. titel Vettel lykønsker Hamilton med hans 5. titel
Copyright Mercedes


"Når du ikke længere er i kontrol, er det naturligvis ikke optimalt, men jeg synes det er ok også at have momenter med skuffelse. Jeg tror, at jeg vil være stærkere når der skal køres i Brasilien”, siger Sebastian Vettel forud for løbet i São Paulo.

"Holdet, alle medarbejderne i Maranello og alle andre, der har støttet mig, Kimi og hele holdet, fortjener at vi går ud og gør vores bedste i de sidste løb.”

"Vi har mulighed for igen at vise, hvad vi kan, og så længe vi fortsætter med at hale ind på Mercedes, så er det godt.”

"Vi har brug for nogle flere point, men jeg synes, at vi gjorde det godt i Austin og Mexico, så forhåbentlig kan vi fortsætte de gode takter i de to sidste løb." Udtaler Sebastian Vettel.

Teamchef Maurizio Arrivabene tilføjede, at holdet stadig er fokuseret på at bringe det første konstruktørmesterskab siden 2008 tilbage til Maranello.

"Konstruktørmesterskabet er stadig åbent, og holdet har mindsket afstanden i de sidste to løb til Mercedes. Vi er derfor fast besluttet på at kæmpe helt til slutningen, begyndende med næste GP i Brasilien." Udtaler Maurizio Arrivabene.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Det unge guld i F1: Vejen til motorsportens kongek Det unge guld i F1: Vejen til motorsportens kongek »