Kevin sammen med far i 24H Daytona

Kevin Magnussen har fået grønt lys fra Haas til at køre med i det populære 24 timers løb i Daytona. Nu får Kevin muligheden for at køre samme med sin far, Jan Magnussen.

Jan og Kevin Magnussen. . Copyright Renault Sport

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 30/1 2019 klokken 13:01

Det har været oppe at vende flere gange om Kevin og Jan skulle køre sammen i dette løb i Daytona. ”Jeg synes det er rigtig god idé, Kevin synes det er en rigtig god idé, og Corvette synes det er en rigtig god idé, vi skal bare lige have tingene på plads først,” siger Jan Magnussen til BT.

Haas har givet Kevin lov til at deltage i løbet og teamchef Günther Steiner var i Daytona i weekenden og følge løbet, hvor han så tidligere F1 kører Fernando Alonso vinde løbet.

”Jeg vil ikke stå i vejen for at Kevin kan køre med i dette løb. Kevin har fået lov til at køre sammen med sin far, jeg ved dog ikke hvornår det kan blive, men Kevins far ser ud til stadig at have nogle år tilbage i sporten, så det kan nok godt lade sig gøre inden Jan stopper sin karriere,” siger Steiner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1-løbsarrangører sure på Liberty Media Mercedes lancerer 2019 model »