Italiens GP. 3. frie træning. Verstappen hurtigst.

Efter Ferrari dominans i de første to træninger, var det tid til at Red Bull skulle vise deres sande jeg. Det gjorde de med Max Verstappen, der sluttede med klart hurtigste tid.

Italiens Grand Prix 2022 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/9 2022 klokken 14:09

Ferrari kunne tage hjem efter fredagens træninger, med langt mere selvtillid end forventet, efter de lykkedes med at være hurtigst i begge de frie træninger.

Til den 3. træning, skulle de så ud og bevise, at de var hurtigst, hvilket Red Bull dog ikke ville lade dem gøre så nemt.

Kort inden starten på 3. træning, blev det offentliggjort, at Alex Albon fra Williams holdet, måtte melde fra til resten af weekenden, som følge at en forestående blindtarmsoperation.

Altid optimistiske Alobo skrev kort efter på Twitter, at han i det mindste ville få et fedt ar.

Ny mand i Williams blev Nyck De Vries, der testede for Aston Martin fredag og nu vil få sin Formel 1 Grand Prix debut, for Williams.

Da BMF1, kort inden starten på denne 3. frie træning, var på besøg i Williams garagen, kunne vi se at De Vries fik et anderledes setup, end det Latifi i den anden side af garagen fik. Et setup med mere downforce, så bilen er lidt lettere at kører, men også langsommere.

Man var dog ikke helt klar med bilen, da 3. træning blev skudt i gang, hvilket alt andet lige, gør den unge hollænders Grand Prix debut, endnu svære.

20 minutter inde i træningen, kom han i bilen og gjort klar til at komme ud.

Nogenlunde samtidig kaldte Ferrari, Carlos Sainz Jr. ind, efter de havde fået data der ikke var gode, fra den helt nye Ferrari motor.

Halvvejs inde i træningen, havde Max Verstappen fat i hurtigste tid, mens Charles Leclerc lå lige efter, med en tid der var blot 0,072 sekund langsommere.

De Vries skulle lærer bilen at kende og fik derfor en del tid i bilen. Det brugte han ikke kun på banen, da han var i gruset og over græsset, dog uden at ramme i hegnet.

Hos HAAS var det ikke godt. Mick Schumachers bil holdt fortsat i garagen, som følge af motorskiftet, mens Magnussen viste bilens udfordringer frem, ved at være langsomste mand.

Med blot 17 minutter tilbage af 3. træning, kunne vi se, at Mick Schumacher var ved at gøre sig klar til at sætte sig i bilen, så de i det mindste fik mulighed for at få kørt bilen lidt ind, inden kvalifikationen.

Efter en lang pause i pitten, med et eller andet problem, kom Sainz ud og satte en ny, næst hurtigste tid, med lidt under 15 minutter tilbage.

Kort efter kørte Max Verstappen, noget der lignede en perfekt omgang, en tid der var mere end 6 tiendedele hurtigere ens Sainz. Leclerc kom lige efter, med en tid der også var hurtigere end Sainz, men langt fra Verstappen.

Med 9 minutter til det ternede flag, lykkedes det for HAAS at få Mick Schumacher ud, mens Magnussen fortsat blev i garagen, med nye problemer.

Italiens Grand Prix 2022. Hyldest til Dronning Elisabeth II på Haas-frontvingenItaliens Grand Prix 2022. Hyldest til Dronning Elisabeth II på Haas-frontvingen
Copyright BMF1


Med blot 5 minutter tilbage, lykkes det også for HAAS at få Magnussen ud, hvilket han straks kvitterer med, ved at rykke op forbi de to Aston Martin kørere, som ser ud til at have den ringeste bil i denne weekend.

Sebastian Vettel ville det dog anderledes, da han i de døende minutter, rykkede væk fra bunden og op på P17, hvilket han dog næppe er tilfreds med.


Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:21.252 + 0.000 19
2. Charles Leclerc Ferrari
S
1:21.599 + 0.347 14
3. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:21.848 + 0.596 25
4. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:21.897 + 0.645 16
5. Fernando Alonso Alpine F1
S
1:22.306 + 1.054 17
6. Lando Norris McLaren
S
1:22.319 + 1.067 18
7. George Russell Mercedes AMG
S
1:22.357 + 1.105 24
8. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:22.430 + 1.178 27
9. Esteban Ocon Alpine F1
S
1:22.506 + 1.254 17
10. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:22.567 + 1.315 21
12. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:22.755 + 1.503 21
13. Nicholas Latifi Williams
S
1:22.776 + 1.524 18
14. Nyck de Vries Williams
S
1:22.869 + 1.617 21
15. Daniel Ricciardo McLaren
S
1:22.871 + 1.619 19
17. Sebastian Vettel Aston Martin F1 Team
S
1:23.104 + 1.852 20
18. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:23.203 + 1.951 16
19. Mick Schumacher Haas F1 Team
S
1:23.392 + 2.140 7
20. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
S
1:23.739 + 2.487 16
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Albon syg - De Vries afløser Billeder: Formel 1 hylder Dronning Elisabeth II »