Interview med Carlos Sainz Jr. 1/2

BMF1 fik lov til at møde Carlos Sainz Jr. inden det blev sommerferie til en snak om hvordan det er at være i F1 og takle de udfordringer det er at være F1 kører. Her kan du læse første del af interviewet, vi bringer sidste del af interviewet i morgen.

Carlos Sainz Jr. . Copyright BMF1

Af: R.O. (ro@bmf1.dk) d. 13/8 2019 klokken 11:08

"Det går rigtig godt hos McLaren, jeg er meget glad for at være kommet til McLaren, teamet har vist stor fremgang. Da jeg kom til teamet havde jeg en forventning om at vi ville blive bedre henover sæsonen, men jeg regnede ikke med at det ville gå så hurtigt som det har gjort, hvilket er super godt, og det ser ud til at vi har en god chance for at blive best-of-the-rest i mesterskabet," starter Carlos med at sige.

Hvornår begyndte du at interessere dig for F1?
"Min far ejede et gokartcenter da jeg var dreng, og jeg brugte meget tid der. Da jeg var 10 år gammel, så jeg Fernando Alonso i TV, og der jeg begyndte at blive fan af F1. Det har været en lang rejse at komme i F1, men omvendt så føler jeg at tiden er fløjet afsted. Jeg kørte i mange forskellige klasser og det tog mig 10 år at komme i F1, det gælder om at arbejde hårdt og være dedikeret til det du vil opnå. Det er måske kun 1 ud af 1000 personer der kommer igennem til F1 om året, så jeg føler mig meget privilegeret at være i denne sport.”

Du var hos Toro Rosso i dine første år, hvordan har det formet dig som kører?
”Helt sikkert, at det har formet mig som F1 kører til det er jeg er i dag, så jeg er meget stolt over at have været hos Toro Rosso, og overlevet, og kommet videre i F1. Der var desværre ikke plads hos Red Bull, og det har selvfølgelig ændret min karriere fuldstændigt, men det åbnede så muligheder hos McLaren.”

Tænker du nogle gange over hvor heldig du har været over at komme i F1?
”Ja det gør jeg. Når jeg går i seng, så kan jeg reflektere over hvor vildt det er, det jeg har opnået, og det giver mig et smil på læben.”

Carlos Sainz Jr., Silverstone GPCarlos Sainz Jr., Ungarns GP
Copyright BMF1


Hvad er den værste oplevelse i F1?
”Jeg har faktisk ikke nogen dårlige oplevelser i F1. Ikke endnu. Min karriere har været ret god i F1, men der er ikke noget dramatisk der gør at jeg kan sige, at der har været dårlige tider i F1 for mig.”

Hvad er din bedste oplevelse i F1?
”Hmm, godt spørgsmål, heldigvis har jeg haft en del gode oplevelser i F1. Den bedste er nok da jeg kvalificerede mig som nr. 5 i mit første år i Barcelona, som er på hjemmebane, og året efter hvor jeg blev nr. 3 i Singapore hvor jeg blev nr. 4 i et regnvejrsløb. Der har været et par stykker, så det er svært at pege på en bestemt oplevelse.”

Hvordan opretholder du gejsten/motivationen til hvert eneste løb?
”Selvom jeg ikke kører for at vinde, så er det vigtigt at få det maksimale ud af bilen. Det er en motivationsfaktor for mig at vise mig selv og teamet hvad jeg kan få ud af bilen. Hvis ikke du kan blive motiveret vel vidende at du har en bil der ikke kan vinde, så kan du lige så godt tage hjem."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Breaking news: Gasly degraderet Formel 1-løb i Rio 2021 på vippen »