• Forside

Ferrari har besluttet sig for KERS

Ferrari har besluttet sig for at anvende KERS til det første løb i Australien på næste søndag. Den nye KERS-teknologi, som de færreste teams omtaler sig positivt omkring bliver således formentlig kun brugt af 2-3 teams til sæsondebuten i Albert Park.

Af: !René Vium (rv@bmf1.dk) d. 22/3 2009 klokken 11:03

Det må således være lykkedes for Ferrari at indhente det, teamet var bagud planerne med at udvikle og teste KERS. Ferrari annoncerer nu, at F60-raceren skal starte 2009´s første GP-løb med KERS i både Kimi Raikkonens og Felipe Massas bil.

Renault har tidligere offentliggjort, at de også anvender den nye KERS-teknologi fra sæsonstarten. BMW-Sauber har længe og nærmest som det eneste team udtalte sig ganske positivt om KERS-teknologien og dog stadig i tvivl. Før jul lød det som om BMW var meget langt fremme i udviklingen og tilpasningen af KERS, men teamet har dog endnu ikke besluttet sig for at anvende det.

Felipe Massa i F60

Ferrari har haft sine problemer med KERS under vintertestene, men der er åbenbart sket markante fremskridt, siden teamet nu har besluttet sig for at anvende det kortvarige power-boost KERS giver mulighed for i racet.

Ferraris tekniske chef Aldo Costa fortæller at teamets plan hele tiden har været, at KERS skulle anvendes fra sæsonstarten, dog teamet sekundært har arbejdet med en plan B. Plan B var således ikke at anvende KERS, hvorfor man løbende også har testet uden KERS.

Costa fortæller dog at KERS er funktionsdygtig, stabil og god, hvorfor teamet anvender det fra start i Australien.