• Forside

Alonso og Schumi kritiserer den nye pointstruktur

Fernando Alonso og tidligere F1-pilot Michael Schumacher har delt 9 F1-verdensmesterskaber mellem sig. De to kamphaner er sjældent enige om mange ting, men ændringen af den nye pointstruktur er de enige om - at være uenige med FIAs hurtige beslutning om.

Af: !René Vium (rv@bmf1.dk) d. 19/3 2009 klokken 21:03

Ændringen - som nok kommer sent - men som FIA-boss Bernie Ecclestone har været fortaler for i mange måneder, sker meget pludseligt, da man for få uger udtalte, at det nye tiltag først ville gælde fra 2010-sæsonen.

Det nye tiltag er, at antallet af sejre i F1-sæsonen bliver det som tæller.

Den F1-pilot som efter sæsonen har flest sejre er således verdensmester, og viser det sig, at 2 eller flere piloter har lige mange sejre, er det pointantallet som fordeles - på samme måde som vi kender det fra de seneste sæsoner - der tælles sammen.

Fernando Alonso er ikke just glad for de nye & sene regelændringer

Verdensmesteren fra 2005 og 2006, Fernando Alonso, mener, at den sene ændring op til sæsonstarten er direkte farlig for F1-sporten. Han mener at fans kun kan blive forvirrede og irriterede over de mange og sene regelændringer.

"FIA bringer sporten i fare," mener den temperamentsfulde spanier.

”Jeg forstår slet ikke, at man konstant og hele tiden behøver at ændre på sportens regler," raser Alonso til ”Autosport.com”.

”F1 har eksisteret i mere end 50 år takket være teams, sponsorer, kørere, men først og fremmest de mange fans over hele verdenen, og ingen af dem er blevet givet muligheden for at give deres mening til kende over for FIA.”

Alonso mener de mange F1-fans skulle have været hørt

Alonso er ikke så bekymret på kort sigt, men er bange for, at de mange, sene og mærkelige regelændringer på sigt vil koste dyrt for F1-sportens verdensomspændende popularitet.

Som nævnt forstår den 7-dobbelte verdensmester og nuværende Ferrari-rådgiver, Michael Schumacher, heller ikke meningen med ændringen af pointstrukturen.

Tyskeren er ligeså meget undrende over for dette, og lige så anvendelsen af KERS, som en ikke fuldt udviklet teknologi. Det samme gælder ændringerne i aerodynamik.

Den sene regelændring på måden at finde en ny F1-mester syntes dog at chokere den gamle mester.

”Jeg tvivler på det gode i at lave ændringer så sent op imod sæsonstarten. Jeg må faktisk sige, at jeg er direkte målløs. I alle de år, jeg har været involveret i F1, hvor de fleste ønskede en type af regelændring, og det var stort flertal for, har man (FIA) altid sagt, at ændringer ikke kunne ske umiddelbart, men måske på længere sigt," fortæller Schumi.

”Jeg kan ikke forestille mig, at alle disse ændringer til F1 til i år vil hjælpe sporten, og specielt ikke måden, hvorved man skal finde den nye verdensmester.”

Michael Schumacher ser undrende til de nye ændringer

”Det giver slet ikke mening, at en eventuel verdensmester, som har mindre point end den som er blevet nr. 2, og slet ikke når man som jeg mener, at man altid bør styrke en vinders position”, fortæller Schumi slutteligt.

Vi får så at se, hvad pointstrukturen får af betydning i år. Man har jo ofte set, at regelændringer overfortolkes. Schumi var jo en suveræn vinder i mange år, så han ville være blevet verdensmester uanset hvad.

Havde reglen derimod været gældende i 2008 var Felipe Massa, Ferrari, blevet verdensmester i stedet for Lewis Hamilton, McLaren. Massa havde én løbssejr mere end Hamilton.

Man kan dog nok ikke sætte det sådan op med hensyn til sidste sæson, da strategien og måden man kørte på uden tvivl ville have været anderledes.

Starten på Australiens GP 2008 - vi får meget snart starten i 2009 at se

Man kunne måske forestille sig noget godt ved at give en løbssejr større betydning. En F1-pilot og et team ville måske risikere endnu mere for en sejr i år, da en sejr er langt mere vital end en 2. plads. Det kunne måske godt give nogle spektakulære og spændende situationer?

Snart gør det løs, og vi kan jo snart heller ikke vente mere - vel?!