• Forside

Alonso fyret?

I går kunne vi skrive, at Mercedes ikke ønskede at se Fernando Alonso i en af deres biler efter denne sæson. I dag er der så kommet rygter frem om, at Fernando Alonso måske ikke engang kommer til start i Brasilien.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/10 2007 klokken 10:10

Lad os starte med at slå fast, at dette kun er et rygte, men der er en del forlydender fremme om, at Mercedes nu er så trætte af postyret omkring Fernando Alonso, at de end ikke ønsker at se ham køre i en af deres biler i Brasilien.

Hvis det er sandt, at Mercedes har haft succes med at ligge så stort pres på McLaren, at de har valgt at fyre den forsvarende verdensmester med øjeblikkelig varsel, kan vi også være sikre på, at spanieren ikke får en chance for at vinde sit tredje mesterskab i år, da der næppe findes en konkurrencedygtig bil, der vil stille et sæde til rådighed for ham i sidste løb.

Men mon ikke, at det vi ser i diverse medier i dag, er en overfortolkning af Mercedes udtalelserne fra i går, om at de ikke ønsker at have Fernando Alonso i en Mercedes motoriseret McLaren længere, forstået på den måde, at løbet i Brasilien bliver det sidste for Fernando Alonso i en McLaren.

Det er dog en noget bizar udvikling der er kommet ud af Alonsos meget svære år hos det britiske storhold.
Så er det bare et spørgsmål, om det er Renault han skal køre for igen, eller om de mange millioner hos Toyota er en for stor fristelse for den hurtige spanier.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER