Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/3 2022 klokken 16:03
Gunther Steiner har fortæller, at den store succes som Kevin Magnussen har givet holdet, fra sæsonstarten i år, har medført at de bliver kontaktet af mange firmaer, der er interesseret i at få deres navn på HAAS raceren.
Men Steiner understreger, at selvom de selvfølgelig godt kan bruge flere penge, er de ikke i desperat mangel af penge.
"Vi får virkelig mange interessante henvendelser fra potentielle sponsorer, for tiden," kom det fra Steiner, der ikke er i tvivl om at Kevin Magnussen bærer en meget stor del af æren for det.
"Vi har opnået nogle fantastiske resultater, som jeg er sikker på at folk anerkender," kom det yderligere fra ham.
"Vi har dog ikke travlt, så vi vil ikke forhaste os ind i en aftale."
Steiner har i øvrigt fundet et nyt øgenavn til K-Mag, "the Viking with the weak neck", efter han blev helt smadret af den hurtige Jeddah bane i Saudi-Arabien.
Om navnet indrømmer Steiner dog, at han godt kan forstå, at Kevin er havnet i den situation, men også at han forventer at Kevin hurtigt kommer i form med nakkemusklerne også.