Vettel eller Hülkenberg

Nico Hülkenberg blev hasteindkaldt til at vikariere for en Covid-ramt Sebastian Vettel i åbningsløbet i Bahrain. Men der er fortsat tvivl om Vettel når at blive klar til det kommende løb i Saudi-Arabien.

Steiermarks Grand Prix 2021 . Copyright Aston Martin

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/3 2022 klokken 11:03

Aston Martin Formel 1 holdet fik langt fra en optimal start på 2022 sæsonen, hvilket delvist kunne se ud til at skyldes manglen på den 4 dobbelte verdensmester, Sebastian Vettel, på holdet.

Nico Hülkenberg blev hasteindkaldt som afløser, hvilket han har prøvet før. Men uden nogen form for forberedelse på at køre i de nye biler, var det en meget svær opgave.

Det betød at han endte langt nede i feltet, mens Lance Stroll i den anden Aston Martin, tydeligt manglede input fra sin erfarne kollega, Sebastian Vettel.

Vettel skulle være helt symptomfri, men om han får lov til at stille til start, ved man endnu ikke.

Samtidig har Aston Martin, i håbet om at Vettel bliver klar, valgt at udsætte deres beslutning om hvem der kører for dem, til nærmest sidste sekund, altså kort inden første træning i Saudi-Arabien.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Biobrændstof udfordrer Mercedes Saudi Arabiens GP: løbsoptakt »