Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 20/3 2022 klokken 11:03
Formel 1-sæsonen er lige om hjørnet, og første stop på rejsen er Bahrain. Her venter der kørerne masser af action, og ømme nakkemuskler. Kørerne har trænet hele vinteren, men det er umuligt at træne med de samme belastninger, som kørerne bliver udsat for i en Formel 1-racer.
Karakteristisk for banens 5,412 km, og de 15 sving, det er at det bliver afholdt under kunstigt lys. Dette giver en anderledes atmosfære for kørerne, og et fantastisk flot show at se på for tilskuere og seere, da specielt gnisterne under bilen bliver iøjefaldende.
Første spadestik blev foretaget midt i Bahrains ørken i 2002, hvilket var startskuddet til endnu en bane, som er designet af ingen ringere end Hermann Tilke.
De store mængder sand rundt om banen er ikke de bedste forhold, men sprøjter en form for lim på sandet, så størstedelen ikke kommer ind på banen.
Første gang F1-karavanen kiggede forbi Bahrain, det var tilbage i 2004. Det er kun et år mere end banerekorden, som blev sat i tiden 1:31.447 af Pedro de la Rosa i 2005-sæsonen.
Sammenlagt skal kørerne tilbagelægge 57 omgange, og 308,238 km.
Bilerne er helt nye i år. Alle holdene har haft et helt blank stykke papir, og så er stregerne ellers sat efter alle kunstens regler, for at skabe den bedst mulige racer til 2022-sæsonen.
I pre-season testene så det ud til, at Ferrari og Red Bull havde bygget de stærkeste biler, stærkt efterfulgt af Mervedes.
Pirelli har også været en tur nede og hilse på udviklingsafdelingen, som er kommet frem med et helt nyt koncept og dæk i år - efter ønske fra Formel 1.
Pirelli ønskede 18” dæk og fælge, og det fik de igennem. Kørerne og F1 ønskede dæk, der kan presses endnu mere, og som ikke overopheder så nemt. Det fik de. Indtil videre virker det til, at det er en fornuftig cocktail de har brygget sammen nede i Italien.
Dækkene til weekendens løb er det hårde C1-dæk, medium C2, og bløde C3.
Vind er en stor faktor på Bahrain International Circuit, hvilket hurtigt kan blive et stort problem, da F1-bilerne er meget vindfølsomme - også de nye biler, der primært bruger luften under bilen.
Temperaturforskellene er noget der har stor effekt på dækkenes performance, og derfor er det en stor hovedpine hele weekenden, når det kommer til bilens opsætning.
Samtidig hjælper det ikke, at asfalten, som indeholder stor andel granit, er kendt for at virke slibende på Pirelli-dækkene. Hvilket øger slid og risikoen for degradering.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren er startet på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
OM SKRIBENTEN
Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.