Alonso spøger stadig

Selv om der i Abu Dhabi sidste år blev afholdt en afskedfest for Fernando Alonso, så er spanieren stadig en option, hvis McLaren løber ind i problemer med sine kørere.

Australiens Grand Prix 2018 . Copyright McLaren

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 3/9 2019 klokken 22:09

BMF1 deltog sidste år i Fernando Alonsos afskedsfest i Abu Dhabi, hvor det blev et endeligt farvel til den dobbelte verdensmester meritter i Formel 1. Og dermed exit Alonso.

Men som altid i Formel 1, så er der aldrig noget, som er hundrede procent nagelfast, når det kommer til kører- og afskedsfester. Det er lidt ligesom et stykke tape, man ikke kan få af fingrene. Det bliver ved med at klæbe. Spørg bare Kevin Magnussen.

Således også Alonso.

På grund af spanierens tilstedeværelse under Belgiens Grand Prix (grundet Lando Norris’ fodskade i sommerferien), er McLarens teamchef Andreas Seidl blevet presset på spørgsmålet, om Alonso nu også virkelig er en saga blot i F1.

“Med Lando som klarmeldt og fit ville backupen under alle omstændigheder have været Sergey (Sirotkin, red.),” fastslår Seidl overfor Autosport.

Australiens Grand Prix 2018. McLaren. Fernando AlonsoFernando Alonso
Copyright McLaren


“Det er en helt anden situation, når vi i god tid kan se på alternativer. Men det er noget vi drøfter i hver enkelt situation,” lød det fra McLarens teamchef.

“Vores reservekører er Sergey, så vi har altid et sæde klar til ham og alting, og vi har forberedt ham i simulatoren.”

Men hvorfor ikke benytte Alonso, når han, som annonceret, alligevel er tilknyttet teamet og nu også dukker op til Italiens Grand Prix på Monza i den kommende weekend?

“Jeg ved ikke helt nøjagtigt, hvordan kontrakten ser ud, men han (Alonso, red.) er stadig en del af McLaren,” lød det undvigende fra Seidl.

“Zak (Brown, red.) har stadig en del kørende med ham og sikkert også andre programmer, er jeg sikker på.”

Men hvorfor kommer Alonso så til Monza?

Abu Dhabis Grand Prix 2018. Farvel til Fernando Alonso som kører sit sidste løb i en særlig bemaling"Hold dig hellere klar for en sikkerheds skyld, Fernando." Her fra Abu Dhabis Grand Prix 2018, hvor det officielt var et farvel til Fernando Alonso som kører.
Copyright McLaren


“Han kommer og besøger os som ambassadør,” lød det kryptiske svar fra Seidl.

Ambassadør eller ej. Indtil videre er det velkendt, at Alonso er tilknyttet McLarens bud på et mesterskab i IndyCar, hvor første forsøg i år på Indianapolis ikke gik helt efter planen. Den 38-årige kører vil dog igen forsøge sig i Indy 500 i 2020.

Om han ‘over ruler’ Sirotkin, når det først brænder rigtig på, er nok en ret nærliggende antagelse.

I øjeblikket fer der dog andre projekter på ugeplanen. Således forbereder eksverdensmesteren sig p.t. til en mulig debut i Dakar-rallyet bag rattet af en Toyota, som han ligeledes har kørt og vundet 24-timersløbet Le Mans for i LMP1-klassen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Interview med Romain Grosjean 1/2 Juan Manuel Correa fortsat på intensiv »