Ungarns GP: 2. Frie træning - Red Bull slår Mercedes

Så er det blevet tid til 2. frie træning. Temperaturen er 23 i luften, og asfalten er 31 grader. Det bliver interessant at se om Red Bull kan presse Mercedes.

Pierre Gasly . Copyright BMF1

Af: R.O. (ro@bmf1.dk) d. 2/8 2019 klokken 16:08

Det har småregnet lidt, men ikke noget der skulle give bekymringer.

Alexander Albon er første mand ude, og formår at smide sin racer i dækvæggen på sin opvarmingsomgang. Albon kom lidt for langt ud i sidste sving inden langsiden, og tabte sin racer, han var på Soft dækket. Rødt flag træningen er stoppet. Efter 10 minutter er der ryddet op efter uheldet, og Bottas er hurtigt ude. Han skal se at få nogle omgange i raceren, da han missede hele 1. frie træning på grund af en defekt power unit.

Alexander Albon, Østrigs GPEn skuffet Alexander Albon
Copyright BMF1


Bottas sætter hurtigste tid på sin første omgang. Ricciardo er lige bagefter med Hamilton som nr. 3. Der er stor aktivitet på banen, alle har været ude og sætte en tid, den eneste der ikke kan få en tid er Albon. Magnussen er nr. 12

Lige nu er der kamp mellem Mercedes og Red Bull om hvem der er hurtigst. Top 5 er, Hamilton, Verstappen, Bottas, Gasly og Ricciardo. Red Bull racerne svarer igen, og Gasly er hurtigst (Soft) foran Verstappen (Medium) efterfulgt af Hamilton (Hard) og Bottas (Medium), Ricciardo er stadig nr. 5 (Soft). Der bliver meddelt at banen er våd, og der er nedsat vejgreb. Der er blevet stille på banen, de fleste holder i pit.

Det småregner, så der er ingen der ønsker at køre. Alle biler har nu holdt stille i 38 minutter, og der er 32 minutter tilbage af 2. frie træning. Sainz kommer ud på Medium dækket, han kalder ind til pitten og siger at det stadig regner, hans ingeniør svarer at der også er mere regn i pit området. Sainz kører i pit med det samme. Regnen tager til.

Tysklands Grand Prix 2019. Kevin Magnussen i regnenKevin Magnussen i regnen
Copyright Haas F1


Lando Norris har et hydraulisk problem, så der er ikke mere træning for ham i dag.

Der er 23 minutter tilbage, og vi har fået 4 biler ud på Intermedium dækket, og det er Raikkonen, Leclerc, Vettel og Russell. Nu kommer Magnussen og Vettel også ud. Der kommer flere ud nu. Der har været talt om at der kommer regn til kvalifikationen i morgen, så det kan være at det er en god idé at få teste lidt i det våde element, så der er lidt brugbar data til i morgen hvis det skulle regne.

15 minutter tilbage og vi har 13 biler ude nu. Alle er på Intermedium dækket. 10 minutter tilbage og de fleste har nu været ude og mærke regnen. Tiderne bliver ikke hurtigere på grund af de våde forhold, men flere bliver ude og får trænet nogle halvvåde omgange, så de har en fornemmelse af hvad der måske venter dem i morgen til kvalifikationen.

Top 5 blev, Gasly, Verstappen, Hamilton, Bottas og Ricciardo.
Grosjean bliver nr. 11 med Magnussen lige bagved på 12. pladsen.

BMF1 vender tilbage i morgen med resume af 3. frie træning.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Pierre Gasly Red Bull
S
1:17.854 + 0.000 16
2. Max Verstappen Red Bull
M
1:17.909 + 0.055 12
3. Lewis Hamilton Mercedes AMG
H
1:17.995 + 0.141 15
4. Valtteri Bottas Mercedes AMG
M
1:18.184 + 0.330 18
5. Daniel Ricciardo Renault F1
S
1:18.597 + 0.743 13
6. Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing
S
1:18.682 + 0.828 25
7. Charles Leclerc Ferrari
M
1:18.852 + 0.998 21
8. Nico Hülkenberg Renault F1
S
1:18.892 + 1.038 14
9. Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing
S
1:18.909 + 1.055 25
10. Daniil Kvyat Scuderia Toro Rosso
S
1:18.957 + 1.103 22
11. Romain Grosjean Haas F1 Team
M
1:19.149 + 1.295 19
12. Kevin Magnussen Haas F1 Team
H
1:19.178 + 1.324 21
13. Sebastian Vettel Ferrari
H
1:19.254 + 1.400 24
14. Carlos Sainz Jr. McLaren
M
1:19.398 + 1.544 22
15. Sergio Perez Racing Point F1 Team
H
1:19.721 + 1.867 13
16. Lance Stroll Racing Point F1 Team
H
1:19.774 + 1.920 14
17. George Russell Williams
S
1:19.889 + 2.035 14
18. Lando Norris McLaren
M
1:20.401 + 2.547 6
19. Robert Kubica Williams
S
1:20.439 + 2.585 15
20. Alexander Albon Scuderia Toro Rosso
P
0:00.000 + 0.00-854 2
Pirelli dæktyper i 2019:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungarns GP: 1. Frie træning - Hamilton hurtigst Verstappen tilfreds efter kedelig træning »