Steiner kigger kørere

Silly season har ikke rigtig taget fart endnu, undtaget hos HAAS hvor det kører på højtryk. Nu er der nye navne i kørerpuljen.

Tysklands Grand Prix 2019 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 2/8 2019 klokken 12:08

Romain Grosjean hænger angiveligt i en ret tynd tråd når det gælder 2020 hos HAAS. Selv siger han dog at han var mere bekymret sidste år end i år, men det skal han jo nok sige.

Holdchef, Günther Steiner, er derimod ret åben om at han kigger sig omkring for at finde den bedste løsning for fremtiden.

Romain Grosjean til pressemødeRomain Grosjean til pressemøde
Copyright Bil Magasinet BMF1


Kevin Magnussen ser ud til at sidde ret godt fast i sit sæde. Han fungerer fint på holdet og med sin ingeniør og mekanikere, og han har været mere stabil både i pointscore og resultater end franskmanden. Derudover er han billigere både i løn og reservedele.

Hvem er i Steiners kikkert? Ud over Grosjean som kan lave et come-back som sidste år, kalder Steiner muligheden for Niko Hülkenberg ”interessant”, uagtet at Kevin Magnussen og Hülkenberg nok ikke vil være meget mere harmoniske sammen. Der var jo en udtalelse på et tidspunkt hvor Magnussen opfordrede Hülkenberg til at sutte ham et særligt sted.

Hülkenberg klar til vintertest i BarcelonaHülkenberg klar til vintertest i Barcelona
Copyright Renault Motorsportmedia


Derudover nævner Steiner også Toro Rossos Danii Kvyat som en potentiel mulighed han overvejer, og rygter har ligeledes indbefattet Pascal Wehrlein.

Esteban Ocon er også hyppigt nævnt, men en udlånskontrakt på et år er ikke noget HAAS har meget interesse i. ”Vi er ikke en køreskole,” lyder det fra holdchefen.

Tysklands Grand Prix 2019. Daniil Kvyat tager 3. pladsen foran Sebastian Vettel og Max VerstappenTysklands Grand Prix 2019. Daniil Kvyat tager 3. pladsen foran Sebastian Vettel og Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool


”Vi overvejer alle kandidater og kørere, selvom der er nogle vi helt klart ikke har råd til,” siger Günther Steiner

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Palmer ikke i tvivl Ungarns GP: 1. Frie træning - Hamilton hurtigst »