-->

Haas fortsætter også uden Rich Energy

I går aftes kom der et Tweet fra Rich Energy stifter William Storey om, at hans firma trækker sig ud af F1, og derved også deres sponsorat af Haas F1-team. Senere kom der rygter om, at Twitter kontoen hos William Storey var hacket, men det lyder det ikke til.

Günther Steiner . Copyright BMF1

Af: R.O. (ro@bmf1.dk) d. 11/7 2019 klokken 14:07

"Jeg vil gerne fortælle jer mere, men det kan jeg ikke i øjeblikket. Jeg kan ikke sige mere, end det der er kommet ud. Vi kører i weekenden med samme reklamer og sponsorer, som vi hidtil har gjort," kom det direkte fra Günther Steiner.

"Jeg vil ikke bringe nogen i en ubehagelig situation, men det var en overraskelse at se det Tweet der kom fra Rich Energy. Det står selvfølgelig Rich Energy frit for hvad de vil kommunikere, det kan jeg ikke lave om på, men den aftale der er underskrevet mellem parterne betyder at jeg ikke kan kommentere mere på sagen."

"Vi ved ikke om det kommer til at berøre os resten af året, jeg ved det ikke endnu. Jeg har mere fokus på at få vores biler til at præstere bedre end vi gør."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pain in the Haas! Kevin Magnussen har masser af tid »