Alonso og McLaren skilles

Alonso forlod McLaren sidste år for at tage en pause fra sporten, og prøve kræfter med bl.a. Indy 500 og LeMans, men stadig med støtte fra McLaren. Nu er den støtte der ikke mere.

Fernando Alonso . Copyright McLaren Media

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 5/7 2019 klokken 16:07

Efter Alonso forlod McLaren sidste år, har teamet beholdt Alonso på løningslisten og ladet ham prøve kræfter med andre motorsportsgrene. Det endelige brud på deres samarbejde er kommet i forlængelse af at teamet ikke klarede at kvalificere sig til Indy 500.

Mclaren har tidligere udtalt at Alonso altid vil være en del af McLaren familien selv efter at han forlod F1. "Vi har ingen planer om at teste Alonso i F1 sammenhæng, vores fokus ligger hos Carlos og Lando. Alonso er fri til at gøre hvad der passer ham, og vi ønsker ham held og lykke fremover," kommer det fra en talsmand for McLaren.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Se livet i paddocken indefra i billeder Williams skifter fra Mercedes til Renault? »