Derfor gik det galt for Kevin.

Kevin Magnussen kvalificerede sig som nr. 5 til søndagens løb, hvilket er den bedste startplacering i Monaco for holdet. Det gik desværre ikke helt som teamet havde håbet på, Kevin sluttede som nr. 14.

Günther Steiner . Copyright BMF1

Af: R.O. (ro@bmf1.dk) d. 27/5 2019 klokken 11:05

”Det var et meget hårdt løb, og alt der kunne gå galt gik galt,” sagde Haas chef Günther Steiner. ”Det er svært når du bliver holdt tilbage af en forankørende, som er langsommere end dig. Kevin mister en placering i starten til Ricciardo og Kevin mistede tid bagved Ricciardo. Derefter havnede Kevin bag Norris og det tabte vi også meget tid på. ”

”Kevin får så en 5 sekunders tidstraf i forbindelse med Perez forsøg på at overhale, hvilket er helt urimeligt at Kevin fik, Hvad skulle Kevin gøre? Havde Kevin trukket til højre var der risiko for en straf for cuttrack, havde Kevin gået rent igennem kurven så havde Perez ramt Kevin med risiko for at udgå. Vi følte at heldet ikke var med os i dag. Vi ved at bilen er hurtig, men på denne bane er det umuligt at overhale, så det er andre parametre vi skal spille på for at komme frem i feltet.”

Kevin Magnussen i MonacoKevin Magnussen i Monaco
Copyright Haas F1


”Vi gjorde intet galt før pitstoppet hvor Kevin kommer ind. Da safetycar kommer ud, så kan det være svært at vide om vi skal pitte eller lade være. Da Ricciardo så vælger at gå ind, så går vi også ind. Der var bare ingen der havde set at Soft dækket kunne holde 50 omgange, hvilket er helt ekstremt. Det var en beslutning vi tog hurtigt ud fra at ingen regner med at et Soft dæk kunne holde så længe i et løb.”

”Nu er vi selvfølgelig blevet klogere, men havde vi vidst det vi ved nu, så havde vi ikke taget Kevin ind. De andre teams tog chancen og blev ude, og det vandt de på i dag, og vi tabte” slutter en lidt ærgerlig Steiner.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Monacos GP: Løbet LIVE Heldige Vettel: Ferrari havde ikke farten »