Günther stadig ikke enig med Pirelli

BMF1 var med til pressemøde da cheferne fra henholdsvis, Vasseur (Alfa Romeo), Binotto (Ferrari), Steiner (Haas), Tost (Toro Rosso) og Isola (Pirelli) udtalte sig om forskellige emner.

F1 pressemøde Barcelona . Copyright BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 10/5 2019 klokken 19:05

Der er åbenbart ikke blevet enighed mellem Haas og Pirelli om hvem der har skylden for at Haas ikke har kunne få nok varme i deres dæk under afholdelse af selve løbene.

"Vi kæmper stadig med at få varme i dækkene, og holder fast i at det er Pirelli der har en del af ansvaret, men vi kæmper videre. Bortset fra Australien, så mangler vi stadig vejgreb, vi er dog ikke længere væk fra toppen i midterfeltet at det ikke kan hentes, og det tror jeg godt vi kan," siger Steiner.

Pirelli svarer igen "Der er ikke noget galt med vores dæk. De andre teams har ikke problemer så årsagen ligger 100% hos Haas. Derudvoer er vi i fuld gang med at udvikle dækkene til næste års sæson," siger Isola.

2019 dæk præsenteret af Pirelli. Kun 3 farver fremover2019 dæk præsenteret af Pirelli. Kun 3 farver fremover
Copyright Pirelli


Ferrari.
"Vi er selvfølgelig skuffet over vores indsats her i starten, men teamet har meget større potentiale end vi viser i øjeblikket. Vores bil er hurtig og vi fokusere mere på et løb ad gangen end at spekulere i hvad der sker om en måned."

Til spørgsmålet om hvorfor Ferrari er ude tidligere end normalt med så mange opdateringer til deres biler, siger Binotto: "Vi har måtte indse at vi ikke var hurtige nok i de første løb, derfor har vi prioriteret at få lavet opdateringerne hurtigt, men det er ikke kun Ferrari der er kommet med opdateringer, det er stort set alle hold. Vi vil fortsætte med at prioritere opdateringer til vores biler, indtil vi begynder at vinde løb igen," slutter Binotto.

Bahrains Grand Prix 2019. Mattia BinottoMattia Binotto
Copyright Ferrari


Toro Rosso.
Toro Rosso har fokus på at sikre at mindst en af deres biler kommer i Q3. "Vi tror på at med den indsats og forbedringer vi har lavet, så er det realistisk at vores biler kan komme i Q3 hver gang. Det er dog trist at se Merecedes være så dominerende, at det begynder at blive kedeligt, og det vil være synd for sporten. Hvis ikke der sker noget snart er der risiko for at publikum mister interessen for F1," siger Tost.

Alfa Romeo.
"Vi er generelt tilfredse med starten af denne sæson. Vi har nogle opdateringer til vores biler, og Kimi har gjort det rigtigt godt. Vi tror også på at Giovinazzi vil forbedre sig, og komme tættere på Kimi," siger Vasseur.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spaniens GP: 2. frie træning - Bottas igen-igen 3 hold skal teste de nye 18” dæk »