Alonso tilbage i F1 i 2020

Alonso har annonceret at han kører sit sidste LeMans i år samt stopper sin deltagelse i WEC (World Endurance Championship).

Fernando Alonso . Copyright McLaren Media

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 2/5 2019 klokken 09:05

"Jeg ville ikke forlænge min kontrakt når det kommer til langdistance løbene på grund af andre mål jeg har for 2020".

Alonso siger at han vil tage beslutning i juli måned i år, om han vender tilbage til F1 i 2020. Når man ser på Alonso's kalender for 2019, så er den fyldt godt op med LeMans, WEC og Indy 500.

Italiens Grand Prix 2018. Fernando AlonsoSer vi Alonso tilbage i F1 hos McLaren?
Copyright McLaren


Alonso har udtalt til det Franske L'Equipe: "Måske jeg skulle komme tilbage til F1. Da jeg stoppede i F1 følte jeg at det var det rigtige, men jeg føler nu at jeg er klar til store udfordringer igen, og det kunne godt være F1 i 2020, men det kunne også være andre serier."

"Jeg er i en situation hvor jeg kan afvente og vælge hvad jeg har lyst til at køre i 2020, men nu må vi se hvad der byder sig. Jeg har to til tre muligheder, og jeg forventer at fortælle jer mere om det i juli måned," slutter Alonso med et smil.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Raikkonen forventede mere Leclerc trækker Ferrari ned »