Kinas GP: Løbet LIVE

Grand prix nummer 1000 i Formel 1's historie. Mercedes startende foran Ferrari. Vi dækker hele løbet fra Kina LIVE her

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 14/4 2019 klokken 08:04

Lidt om banen:
Første grand prix: 2004
Antal omgange: 56
Banelængde: 5,451 km
Banerekord: 1:32.238 (Michael Schumacher, 2004)
Antal DRS zoner 2
Antal sving: 16

Vejret
Der er noget mere overskyet og blæsende end det var i går. Der er 19.1 grader i luften og 29.6 på banen med en vindhastighed på 2.4 m/s. Der er en risiko for regn på 40 %

Straffe inden løbet
Der er ingen straffe, men eftersom Albon kørte galt i 3. frie træning og missede kvalifikationen, så starter han fra pitten.

Dæk
Fordi det er koldere i dag, er der ikke så stor degradering af det bløde dæk, men til gengæld er dækket tæt på at være lige så langsomt som medium-dækkene.
De første 5 starter på mediums (Mercedes, Ferrari og Verstappen), hvorefter de efterfølgende 5 (Gasly, Renault og Haas) er på softs sammen med de to bagerste; Giovinazzi og Albon. De sidste i den bagerste halvdel er på mediums.

Omgang 1-10 af 56
(1/56) Lysene er slukket til grand prix nummer 1000, og Hamilton tager starten!

Pérez har fået en fantastisk start og er rykket op som 8'er efter at være startet 16'er.

De to McLaren-biler er stødt sammen og der er kommet Virtuel Safety Car (VSC) for at fjerne kulfiberrester fra banen. De to biler er stadig i stand til at kunne køre i pit og forhåbentlig blive fikset.

(2/56) Der bliver skiftet næse og begge biler kommer på banen igen.

(3/56) VSC er slukket igen og løbet er frit.

(4/56) Räikkönen er kommet op som P11 mellem de to Haas biler, som han gør forsøg på også at overhale Grosjean.

Der er skade på bunden af Norris' bil, får han at vide fra pitten.

Oppe foran er Vettel lige i hælene på Leclerc, er er 2 sekunder efter Bottas.

(5/56) Räikkönen har nu snuppet P10 og sidste point fra Gorsjean, men der er tæt kamp om pladserne: Den bagerste halvdel af feltet er allesammen indenfor 10 sekunder.

(6/56) Vi har Hamilton foran Bottas, Leclerc, Vettel, Verstappen, Gasly og Ricciardo inden vi når ned til Pérez, Hülkenberg og Räikkönen i top 10.

Stroll ligger indenfor sekundet på Magnussen, men Kvyat og Albon er lige i hælene.

(7/56) Kvyat får en gennemkørsels-straf for at have forårsaget en kollision - Her tænkes på den i starten, hvor de to McLaren-biler stødte sammen. Sainz var også involveret i denne hændelse.

(8/56) Magnussen har problemer med varmen i sine dæk, hvorimod Leclerc får meddelelsen oppe foran: "Vi skal ikke spare på noget som helst, vi skal bare presse på!"

(9/56) Grosjean går i pit allerede! Han kommer ud på P17 bag Kvyat og er gået på det hårde dæk, ligesom de to McLaren-biler gjorde tidligere.

(10/56) Magnussen følger trop og går nu i pit.

Vettel ligger indenfor sekundet på Leclerc, men han kan ikke helt komme forbi. Der er lidt snakken frem og tilbage mellem teamet og de to Ferrari kørere, og Leclerc får at vide, han skal køre hurtigere, hvis ikke Vettel skal forbi. Leclerc meddeler dog tilbage, at det er ikke helt er OK at lade ham forbi.

Omgang 11-20 af 56
(11/56) En ikke helt tilfreds Leclerc lader da Vettel forbi.

(12/56) Nede midt i feltet smutter Räikkönen forbi Hülkenberg til P9. Hülkenberg går da i pit.

Verstappen har problemer med at vinden ændrer sig hele tiden.

(13/56) Leclerc hænger stadigvæk nogenlunde på Vettel, lige omkring sekundet.

Hülkenberg er kommet ud lige mellem de to Haas-biler efter sit pitstop. Han kom ligeledes på det hårde dæk.

(14/56) Russell er på grund af andres pit-stops helt oppe som 12'er lige nu.

Vettel kæmper for at hente de 10 sekunder, der er op til Hamilton, men han låser hulene ind i et sving i sin hast for at indheste tid. Det koster ham 8 tiendedele.

(15/56) Hurtigste omgang ligger lige nu hos Hamilton og han står derfor til et ekstra point.

Leclerc: "Jeg mister en masse tid her. Jeg ved ikke, om I vil høre det, men" lyder meddelelsen til teamet. "Vi diskuterer det," er meddelelsen tilbage.

(16/56) Vi har stillingen:
Hamilton
Bottas
Vettel
Leclerc
Verstappen
Gasly
Ricciardo
Pérez
Räikkönen
Stroll

i top 10. Derefter:
ALbon
Russell
Kvuat
Grosjean
Magnussen
Hülkenberg
Giovinazzi
Kubica
Sainz
Norris

(17/56) Vettel får at vide: "Du skal presse mere, hvis du kan."

Grosjean er ved at have hentet helt ind på Kvyat nede på P13/14, hvor Giovinazzi har overhalet Hülkenberg, der ikke ser ud til at have det særligt godt med de nye, hårde dæk.

Han går også i pit herefter igen.

(18/56) De er nødt til at udgå, er meddelelsen over radioen. Problemet har tydeligvis været mere end bare dæk.

Verstappen pitter. Han går på de hårde dæk ligesom alle andre har gjort, og han kommer ud lige foran Räikkönen.

(19/56) Har fået ødelagt sin frontvinge og den skraber mod jorden, så han er nødt til at pitte igen.

Vettel går i pit for at svare på Verstappens pit stop. Ricciardo pitter ligeledes.

Det bliver hårde dæk til alle 3.

Vettel kommer ud lige foran Verstappen.

(20/56) Gasly går nu også i pit, som Verstappen tager hurtigste tid.

DRS på langsiden, Verstappen forsøger sig på indersiden, men Vettel svarer tilbage i en vild duel, der i sidste ende falder til Vettels fordel. Vettel presser dog Verstappen meget langt ud i kampen.

Omgang 21-30 af 56
(21/56) Leclerc får at vide, de prøver at trække den så langt, de kan.

Vi har både Stroll og Pérez i pit, som Räikkönen har sneget sig op som 6'er uden pitstop endnu.

(22/56) Bottas pitter nu. Vettel har sat hurtigste tid som P4 med sine brugte hårde dæk.

(23/56) Hamilton går i pit. Leclerc ligger med tider, der er så langsomme, at han også er nødt til at pitte nu.

Hårde dæk kommer på begge biler, og vi har stillingen:
Hamilton
Bottas
Vettel
Verstappen
Leclerc
Räikkönen (mangler at pitte)
Gasly
Ricciardo
Pérez
Grosjean

i top 10. Derefter:
Kvyat
Magnussen
Giovinazzi
Albon
Stroll
Sainz
Kubica (mangler at pitte)
Russell
Norris.

(24/56) Hurtigste tid er nu et point til Bottas. Han får følgende meddelelse: "Så, vi er 1'er og 2'er i feltet, førsteprioritet er at nå i mål," som en hentydning til ikke at gå i kamp med Hamilton.

(25/56) Der er 1.3 sekunder mellem de to, men næsten 7 sekunder ned til Vettel.

(26/56) Feltet står ret stille lige nu. Magnussen er indenfor sekundet på Kvyat og Albon på Giovinazzi, men ellers er der større afstande mellem alle.

Räikkönen pitter nu og samme gør Kvyat. Räikkönen er tilbage P11 lige bag ved Magnussen, men han snupper P10 i svinget efter.
Der var meget mere greb i hans dæk allerede, end der var i Magnussens 16 omgange gamle dæk.

(27/56) Bottas nu 2.3 sekunder efter Hamilton, Vettel 8 sekunder efter igen.

(28/56) Giovinazzi har meget mindre fart end de omkringliggende. Hans gamle medium-dæk gør, at både Albon og Stroll kommer nemt foran.

(29/56) Räikkönen henter to sekunder på de forankørende på seneste omgang: 1.37-tider imod 1.39-tider fra dem foran. Det giver ham en let overhaling på Gosjean og med Pérez som næste offer.

(30/56) Vi har stillingen:
Hamilton
Bottas
Vettel
Verstappen
Leclerc
Gasly
Ricciardo
Pérez
Räikkönen
Grosjean

i top 10. Derefter:
Magnussen
Albon
Stroll
Giovinazzi
Sainz
Kvyat
Russell
Norris
Kubica


Leclerc spørger om han skal se efter sine dæk, og teamet svarer: "Nej, pres på!"

Omgang 31-40 af 56
(31/56) Albon har snuppet P11 fra Magnussen, der nu har Stroll lige i hælene.

Både Giovinazzi og Kvyat pitter deres 2. pit stop.

(32/56) Albon får ros af teamet. Han er lige nu 5 sekunder efter Grosjean, der er sidste mand i pointene.

Bottas er lige nu indehaver af hurtigste tid, men ligger og mister tid hver omgang til Hamilton.

(33/56) Räikkönen henter kun et halvt sekund på seneste omgang på Pérez, men der er kun 3 sekunder mellem dem nu. Pérez er til gengæld tæt på sekundet fra Ricciardo.

(34/56) Leclerc henter et halvt sekund på Verstappen på seneste omgang, men der er stadigvæk 3 sekunder mellem de to.

Hamilton til pitten: "Hvem har hurtigste omgang?" - Det har Bottas.

(35/56) Magnussen pitter til sit 2. stop.
Verstappen pitter også! Begge kørere smutter på mediums.

Magnussen P14 sætter da hurtigste 2. sektor umiddelbart efter stoppet.

"Boks, boks nu, Verstappen har pittet," lyder det til Vettel.

(36/56) Vettel pitter nu, går også på mediums, men det lykkes at komme ud lige foran Verstappen.

Grosjean går også i pit nu. Det gør Hamilton også - Og Bottas!

(37/56) Der er lige nok tid til at få begge Mercedeser igennem uden ventetid for Bottas. Der er brugte mediums til Hamilton og nye til Bottas.

Leclerc ligger nu P2 på sine hårde dæk. Hans dæk er 14 omgange gamle.

(38/56) Vettel snupper hurtigste tid.

Vi har stillingen:
Hamilton
Leclerc
Bottas
Vettel
Verstappen
Gasly
Ricciardo
Pérez
Räikkönen
Albon

i top 10.

(39/56) Vettels tid lød på 1.34.836, hvor Leclerc ligger og kører 1.37.784 oppe på P2.

Bottas gør forsøg på Leclerc, men Leclerc forsvarer sig på indersiden.

Et par sving senere og DRS er der ikke noget at gøre - Bottas er foran. Leclerc har dog stadigvæk hentet Vettel en smule tid på Bottas af det.

(40/56) Gasly pitter nu sit 2. stop.

Omgang 41-50 af 56
(41/56) Der er minimum 1.5 sekunder mellem alle kørere pt.

Verstappen ligger 11 sekunder efter Vettel lige nu, og Vettel har 4 sekunder op til Bottas med Leclerc derimellem.

(42/56) Vettel er nu oppe bag Leclerc og det burde være en let forbikørsel.

(43/56) Leclerc kører næsten et sekund langsommere end resten, og han går også i pit nu.

Han kommer tilbage igen bag Verstappen, med næten 45 sekunder ned til Gasly. Han har 15 sekunder op til Verstappen og kan ligge frit med sine nye medium-dæk.

(44/56) Replay af hans pitstop viser lidt problemer omkring venstre forhjul, der gav en lille forsinkelse.

Kvyat er i pit og bliver trukket ud af løbet nu.

Alle i front ligger og kører 1.36-tider, så lige nu ser Vettels hurtigste tid ud til at være i sikkerhed.

(45/56) Räikkönen har nu fået indhentet Pérez og er klar til et angreb.

(46/56) DRS er dog endnu ikke nok for finnen til at komme forbi, men han holder sig indenfor sekundet. Ricciardo ligger foran de to og kan se dem i sidespejlene, da de kun er 1.7 sekunder efter ham.

Leclerc ligger med 1.34.860 på sidste omgang og har 12 sekunder op til Verstappen nu. Hamilton er næsten 7 sekunder foran Bottas og Vettel 4 sekunder yderligere efter.

(47/56) Leclerc er nødt til at hente mere tid per omgang, hvis han skal nå Verstappen inden løbet er slut. Han er i en del trafik i øjeblikket fra langsommere kørere, så det er svært at gøre noget ved tiderne.

(48/56) Räikkönen har taget lidt af farten og er nu 1.3 sekunder fra Pérez, der holder den tidligere afstand op til Ricciardo.

(49/56) Albon ligger lige nu til at få det sidste point i rækken. Han er 5 sekunder foran Grosjean og startede i sin tid fra pitten.

Hamilton til pitten: "Kommer der snart pres på bagfra?"
Måske han keder sig oppe i front, for Bottas er på ingen måde ved at presse. Han er 7 sekunder efter og kører ca. samme omgangstider.

(50/56) Ingen kørere ligger til at ændre placeringer som det ser ud lige nu.

Omgang 51-56 af 56
(51/56) Der er heller ingen omgangstider, der ser ud til at presse Vettels hurtigste tid lige nu, da alle kører 1.36-tider.

Pérez har fået luft både foran og bagved bilen. Det tætteste vi har på en kamp lige nu er, at Grosjean henter ind på Albon med 1.4 sekunder mellem de to.

(52/56) Leclerc meddeler pitten, at han har lidt problemer med gearene. Alt ser dog OK ud i teamets data.

Grosjean er nu 1.1 sekund fra Albon og er næsten et sekund hurtigere i omgangstid.

(53/56) Grosjean er indenfor sekundet på Albon nu, men en kørefejl og der er nu 2 sekunder mellem de to.

Norris bliver trukket ind i garagen og hans løb er slut lige før tid.

(54/56) Grosjean er tilbage indenfror sekundet på Albon nu, i kampen om det sidste point.

Gasly vælger at gå i pit fra P6. Han har 33 sekunder ned til Ricciardo og vil om muligt forsøge at snuppe hurtigste tid.

(55/56) De bløde dæk kommer på Gaslys bil, og han har et enkelt skud for den perfekte tid.

Grosjean forsøger sig på Albon, der får låst hjulene og lader Grosjean helt op bag ham, men han holder endnu sin position.

(56/56) Sidste omgang, Gasly er eneste chance for at tage et point fra Vettel.

Stroll har hentet ind på Magnussen og er klar til at forsøge i de sidste 16 sving.

Gasly ligger ikke og kører sektortider, der er gode nok i sektor 1 og 2, men sektor 3 er så meget bedre, at han snupper hurtigste tid!

Hamilton kommer nu over stregen og vinder grand prix nummer 1000!

Albon sikrer sig det sidste point, men Magnussen må se sig slået af Stroll i de sidste sving.


Det var alt herfra, tiderne fra løbet kommer op så snart, de er tilgængelige, og vi er tilbage igen d. 26-28. april med næste grand prix i Aserbajdsjan.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
M
H
M
1T32:06.350 2 25
2. Valtteri Bottas Mercedes AMG
M
H
M
1T32:12.902 2 18
3. Sebastian Vettel Ferrari
M
H
M
1T32:20.094 2 15
4. Max Verstappen Red Bull
M
H
M
1T32:33.977 2 12
5. Charles Leclerc Ferrari
M
H
M
1T32:37.626 2 10
6. Pierre Gasly Red Bull
S
H
M
S
1T33:35.657 2 9
7. Daniel Ricciardo Renault F1
S
H
55 omg. 2 6
8. Sergio Perez Racing Point F1 Team
M
H
55 omg. 2 4
9. Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing
M
H
55 omg. 2 2
10. Alexander Albon Scuderia Toro Rosso
S
H
55 omg. 2 1
11. Romain Grosjean Haas F1 Team
S
H
M
55 omg. 2 0
12. Lance Stroll Racing Point F1 Team
M
H
S
55 omg. 2 0
13. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
H
M
55 omg. 2 0
14. Carlos Sainz Jr. McLaren
M
H
S
55 omg. 2 0
15. Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing
S
M
M
55 omg. 2 0
16. George Russell Williams
M
H
S
54 omg. 2 0
17. Robert Kubica Williams
M
H
54 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. Lando Norris McLaren
M
H
M
S
50 omg. 2 0
19. Daniil Kvyat Scuderia Toro Rosso
M
M
H
S
41 omg. 2 0
20. Nico Hülkenberg Renault F1
S
H
16 omg. 2 0
Pirelli dæktyper i 2019:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Galleri: GP1000 fejring under Kinas Grand Prix Kinas GP: Løbsresumé »