Ecclestone blander sig igen!

Den tidligere ejer af de kommercielle rettigheder til Formel 1, Bernie Ecclestone, langer ud efter ledelsen hos McLaren og Williams. Han mener at de bør skifte ud i toppen.

Christian Horner og Bernie Ecclestone . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/3 2019 klokken 09:03

Ecclestone mener, at McLaren og Williams nedtur, primært skyldes at de mangler deres stærke ledere.

”De er ikke længere i hænderne på stærke personligheder som Ron Dennis og Frank Williams,” kom det fra ham i et interview op til åbningsløbet i Australien, hvor alt tyder på, at de to tidligere storhold, igen vil være at finde i bunden.

”Hvis de skal komme stærkt tilbage, skal de finde en ny Ron og en ny Frank,” tilføjede han.

McLaren har i dag, amerikanske Zak Brown som chef, mens Williams har Frank Williams’ datter, Claire Williams som chef.

Begge er alt for bløde i deres ledelsesstil, hvis man spørger Ecclestone. Kun en udskiftning af dem, vil kunne bringe dem frem igen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mere aggressiv Ricciardo i 2019 Tyskerne tror ikke på Vettel »