Takt og tone for Gasly

Pierre Gasly er rykket op fra Toro Rosso til storebror Red Bull. ”Hvis Gasly skal have succes hos Red Bull, så skal han udvise bedre disciplin,” udtaler Helmut Marko.

Gasly interview . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 7/12 2018 klokken 11:12

”Det er det samme i fodbold, hvis ikke du leverer, så sidder du på bænken. Gasly har i momenter vist at han kan køre stærkt, men vi bliver også nødt til at lære ham lidt mere disciplin, men vi er sikre i teamet på at han kan leve op til ansvaret.”

På trods af, at der er plads til forbedring, så har Gasly sagt at han var tilfreds med hans præstation hos Toro Rosso, hvor hans bedste resultat var en 4. plads i Bahrain.

”Jeg vidste at jeg ville få muligheden for at score point i løbet af sæsonen. En 4. plads i Bahrain, en 7. plads i Monaco og en 6. plads i Budapest, viser at vi gjorde det rigtige. Jeg tror at det nye samarbejde med Honda vil gøre at vi kommer tættere på Mercedes og Ferrari i 2019,” siger Pierre Gasly.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nye aeroregler vil ikke have nogen effekt Renault ikke længere bagud »