Prost langer ud efter Wolff

Alain Prost er skuffet over Toto Wolff, der har beskyldt Renault og især Alain Prost, for løftebrud, da de valgte at hyre Daniel Ricciardo frem for Esteban Ocon.

Prost og Stewart . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/11 2018 klokken 16:11

Toto Wolff var rasende, da Renault, efter lange forhandling omkring Esteban Ocon, valgte at hyre Daniel Ricciardo i sidste øjeblik.

Men Prost svarer igen, ved at konstatere, at Wolff, let kunne have sikret Ocons Formel 1 fremtid, ved at hyre ham ind hos Mercedes, frem for Valteri Bottas.

Problemet ligger dog ikke så meget i, hvem der hyrer hvem, men mere i, at penge har det med at overhale talent.

Ocon mister sit sæde hos Force India, efter denne sæson, når holdets nye ejer vælger at sætte sin søn i den ene bil, hvilket gør ham til en af de kørere, der har betalt mest for at sikre sig et Formel 1 sæde.

"Det er et problem, når der er flere og flere betalings-kørere i Formel 1 feltet," kom det fra Prost i et interview med franske L’Equipe.

"Der er for få rigtige kørerudviklingsprogrammer, hvilket betyder, at de unge mennesker der kommer fra rige familier, eller har velhavere til at hjælpe dem frem, står langt stærkere, end dem der har det virkelige talent."

"Da jeg selv var holdejer, stod jeg ofte overfor at blive fristet til at tage en kører ind, der kom med penge, frem for talentet."

"Det oplagte er at vælge talentet, men en talentfuld kører kan ikke betale alle regningerne, så man kan ende med at gå fallit."

Prost er bange for, at det kan blive døden på Formel 1, skulle økonomien for en kører, ende med at overhale talenterne, når topholdene, der har pengene, kun tager kørere ind på deres hold, med Formel 1 erfaring, mens de mindre hold, der hyrer nye unge kørere, kun har råd til at tage dem der kommer med penge.




OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tudekiks til Ericsson Yamamoto på vej til Toro Rosso »