Alonso: Monza bliver emotionelt for mig

Det er sit sidste GP i Italien, som Alonso skal til at køre i dag – og med hans store tilknytning til Italien, så bliver det følelsesladet for spanieren

Alonso interview . Copyright BMF1

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 2/9 2018 klokken 09:09

Pressemøde på Monza med en følelsesladet Fernando Alonso:

”Det vil blive specielt at have det sidste øjeblik med tifosi’erne (fansene), åbenlyst er jeg meget sammenkædet med Italien i mit liv,” starter Alonso ud:

”Meg har kørt i Italien i go-karts, også i Formel 3; halvdelen af teamet var italiensk. Jeg startede i Minardi, med Flavio Briatore som jeg har at takke for min Formel 1 karriere, og naturligvis med Ferrari, boende i Maranello og en masse venner der,” fortsætter han med et tilbageblik på karrieren:

”So ja, min tilknytning til det italienske folk vil altid være meget, meget stærkt – min kæreste er italiener og vi bor tæt på Milano, så det bliver helt sikkert et meget specielt øjeblik, og det sidste italienske grand prix vil blive meget følelsesladet.”

Alonso interview på Monza 2018Alonso interview på Monza 2018
Copyright BMF1


Alonso kiggede samtidigt tilbage på følelsen af at vinde her på Monza, hvilket han har gjort 2 gange før:

”Jeg tror helt bestemt, det er en speciel følelse – alle sejre er specielle – og her på Monza er det nok endnu mere på grund af podiet og løbet og en bane fyldt med mennesker. Det er noget, jeg tror alle tre kørere på podiet normalt nyder,” forklarer Alonso:

” At vinde her er meget specielt: Det var det i 2007 og det var det i 2010 med Ferrari og med Ferraris farver overalt, så det er et ret godt minde.”


Alonso fortæller desuden, at han stadig er en smule øm fra uheldet i Belgien, hvor især hænderne stadig kan mærke slaget, men de sidste par dage har været fine nok, så det skal nok gå, mener han.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Solointerview med Kevin (3/3) Ny Renault-motor mangler stadig fart »