Canadas GP: 2. frie træning. Verstappen topper igen.

Efter en 1. træning, hvor de fleste brugte tid på at lære deres nye aerodynamiske pakker at kende og motor opgraderinger, var den anden træning mere præget af rigtig løbstræning samt et par uheld.

Aserbajdsjans Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/6 2018 klokken 21:06

Den første halve time af træningen, bar tydeligt præg af, at der skulle laves forberedelser til løbet.

Tydeligt tunge biler, lå og kørte tider, der var op mod to sekunder langsommere end første trænings hurtigste, som igen forventes at være omkring 2 sekunder langsommere, end den tid der sættes pole position i.

Da der var gået knap en halv time, ville Carlos Sainz Jr. lige se om ikke han kunne stramme elastikken en ekstra gang på den 23 HK stærkere Renault motor.

Men de mange kræfter overmandede den hurtige spanier, der snurrede rundt og ud i barrieren.
At han kunne kører fra den hændelse, var noget overraskende, det så ud til, at det var baglygten der tog det hele.

Sainz uheldet udløste et rødt flag. De 4 minutter der blev brugt i pitten, blev brugt godt.
Da bilerne igen kom ud, rykkede tiderne markant ned.

Charles Leclerc i Alfa Romeo Sauber, satte endnu en overraskelse ind, da han rykkede op som nummer 4. Også Ericsson i den anden Sauber, var med i top 10 på dette tidspunkt.

Men så var det, at tempoet blandt de hurtigste, blev sat væsentligt op.
Kimi Räikkönen huggede til, med en 1.12.3 tid. Næsten et halvt sekund hurtigere end Hamilton på P2, der var en anelse hurtigere end Verstappen i Red Bull på P3.

Hos HAAS så det ud til, at man var ved at få mere styr på alle de nye stumper, hvor det var Grosjean der havde det bedst med måden hvorpå det fungerede, da han rykkede op som nummer 6, få tusindedele sekund efter Ocon i Force India raceren på P5.

I en samtale mellem Kevin og pitten, kunne vi høre at Kevin klagede over bremserne, noget Grosjean ellers normalt er manden der gør.

Med 40 minutter tilbage af træningen, slog Max Verstappen så til. Hvis ikke Kevin Magnussen var kommet i vejen kort inden sidste sving, ville han have brudt 1.11 barrieren, for første gang i denne weekend.
Stoffel Vandoorne fik lidt tidligere fri end de andre, da han var ude og ramme vægen, hvilket punkterede hans baghjul og han meldte ind, at han også mente at hans hjulophæng røg.
Han måtte parkere ude på banen, så vi fik en Virtuel Safty Car, mens de fik McLaren raceren helt væk.

De kunne nærmest lige så godt have givet dem et rødt flag, da alle kørte i pit.
Mercedes valgte dog at komme ud, kort inden VSC blev fjernet, for at lave et par prøvestarter.

Efter VSC var væk, blev der igen skruet op.
Vettel fik sit første forsøg ødelagt af Hartley, der kom ud af pit på et dårligt tidspunkt for tyskeren, men andet forsøg var markant bedre, men han var langt fra Verstappen, der fortsat var hurtigst på dette tidspunkt.

Værd at bemærke, var det at det var Hartley der var hurtigste Toro Rosso kører. Med 20 minutter igen, var Hartley kun 5 tusindedele sekund langsommere end Leclerc. De to lå 10 og 11 på dette tidspunkt.
Gasly i den anden Toro Rosso lå nede som nummer 17.

I Red Bull garagen, brugte man det meste af træningen på at fikse Daniel Ricciardos racer, men med 17 minutter igen, kom han ud på hårde dæk. Så primært for at sikre sig, at alt virkede efter planen.
Det så godt ud, uden at være prangende.

For lige at vende HAAS igen, så er det ikke småting de har fået opgraderinger til i denne weekend.
Ny bund, nye Barge Boards og ny frontvinge.
Men de nye dele betyder også, at begge kørere har fået besked på at passe lidt bedre på, da de ikke har så mange reservedele endnu, hvilket kan forklare lidt af deres manglende pace.
Men det er mest Kevin der har manglet pace i dag.

Ricciardo sluttede træningen af på Hyper Soft dæk, hvilket sendte ham op som nummer 3. Det kan godt blive en god weekend for Red Bull igen, især når Verstappen slutter hurtigst af alle.





Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Red Bull
HS
1:12.198 + 0.000 39
2. Kimi Räikkönen Ferrari
HS
1:12.328 + 0.130 42
3. Daniel Ricciardo Red Bull
HS
1:12.603 + 0.405 17
4. Lewis Hamilton Mercedes AMG
US
1:12.777 + 0.579 39
5. Sebastian Vettel Ferrari
HS
1:12.985 + 0.787 24
6. Valtteri Bottas Mercedes AMG
HS
1:13.061 + 0.863 40
7. Romain Grosjean Haas F1 Team
HS
1:13.620 + 1.422 34
8. Esteban Ocon Force India
HS
1:13.747 + 1.549 40
9. Sergio Perez Force India
HS
1:13.754 + 1.556 40
10. Fernando Alonso McLaren
US
1:13.866 + 1.668 30
11. Charles Leclerc Sauber
HS
1:13.884 + 1.686 39
12. Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso
HS
1:13.889 + 1.691 42
13. Kevin Magnussen Haas F1 Team
HS
1:13.956 + 1.758 39
14. Nico Hülkenberg Renault F1
HS
1:13.967 + 1.769 37
15. Marcus Ericsson Sauber
HS
1:14.108 + 1.910 41
16. Stoffel Vandoorne McLaren
US
1:14.167 + 1.969 14
17. Carlos Sainz Jr. Renault F1
SS
1:14.433 + 2.235 9
18. Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso
HS
1:14.486 + 2.288 39
19. Lance Stroll Williams
HS
1:14.703 + 2.505 40
20. Sergey Sirotkin Williams
HS
1:14.782 + 2.584 35
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
HS
= Hyper soft dæk
US
= Ultra soft dæk
SS
= Super soft dæk
S
= Soft dæk
M
= Medium dæk
H
= Hard dæk
SH
= Super hard dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP: 1. frie træning. Verstappen hurtigst Canadas GP: 3. frie træning. Verstappen nok engang »