Wolff: Ferrari kørte i party-mode i 2. frie træning

Selvom det kan se ud som om at Ferrari har overtaget i denne weekend, så er chefen for Mercedes-teamet, Toto Wolff, ikke bekymret. Han afslører at Ferrari kørte deres motorer i højere power mode, i stil med den 'party mode' som Mercedes er blevet mistænkt for at bruge i kvalifikationen.

Toto Wolff . Copyright Mercedes AMG GP

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 7/4 klokken 10:04

Mercedes-kørerne, Lewis Hamilton og Valtteri Bottas måtte se sig slået med over 0,5 sekund i 2. frie træning. Normalt bruges 2. frie træning til at køre lange stints med større mængder brændstof, men Ferrari var ude og teste kvalifikations-hastighed allerede fredag.

Formula1.com skriver i et inteview med Toto Wolff, at Mercedes-chefen ikke er bekymret over afstanden til Ferrari: "Ferrarierne kørte med en ret høj power-mode på deres motorer da de satte disse omgange, så det er ikke bekymrende, men det var en god omgang og det vi har set i Melbourne er at de forskellige teams kan ligge ret tæt i forskellige stadier. Så jeg kan virkelig ikke vurdere noget."

USAs Grand Prix 2017. Sebastian Vettel tester om fredagen med Halo
Copyright Ferrari


Sebastian Vettel indrømmede også selv at racerens omgangstider ikke var et udtryk for at Ferrari er hurtigst, generelt i ørkenen: "Det så ud som om at vi er lidt hurtigere end resten af feltet, men det afhænger meget af hvilket skema man følger. På dette tidspunkt kan vi ikke konkludere noget."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton har fået 5 strafplaceringer Bahrains GP. 3 frie træning. Kimi topper »