København tæt på at blive Formel E værtsby

COPENHAGEN E-PRIX har i en pressemeddelelse annonceret, at de er meget tæt på at kunne offentliggøre, at København vil blive Formel E værtsby, fra 2019. En endelig bekræftelse ventes inden sommerferien.

Formel E . Copyright Copenhagen ePrix

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/4 2018 klokken 12:04

Manden bag Copenhagen e-Prix, Jøren Grønkjær, har i en pressemeddelelse, der blandt andet er sendt til Bil Magasinet, meddelt at FIA har tilbudt København værtsskab for FIA Formula E Championship i juni 2019 og mindst 3 år frem.

Både forundersøgelsen og tilbuddet om værtsskab for ABB FIA Formula Championship fra 2019 er i går videresendt til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.

Københavns Kommune vil første modtager af rapporten (feasibility study) og dermed den præcise angivelse af baneforløbet, placeringen af løbsfaciliteter, electric village mv.
I løbet af få dage vil rapporten og promotor tilbuddet, blive videresendt til såvel bane- og projektgruppen som de involverede virksomheder.

Formula E Operations Ltd og banedesignerne har efter besøget i København, medio februar, beskrevet det ca. 2.5 km lange baneforløb i København som ideelt til afholdelse af FIA Formula E Championship. Det samme gælder for de potentielle faciliteter til paddock, electric village, internationalt pressecenter, VIP arrangementer mv.

Formula E Operations ønsker desuden at annoncere København som løbsby i den kommende FE-sæson 5 ved FIA World Motorsport Council i juni 2018.

Tilsagnet om FIA Formula E Championship er en enestående mulighed for København til at præsentere denne globale og bæredygtige event samt hidtil største motorsportsarrangement i Skandinavien.

For Formel 1 fans, kan vi kun håbe på, at dette vil gøre det nemmere at få den helt store sportsgren til København også.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny aero-chef til Sauber Silly season er skudt i gang »