18 måneder til Briatore

Den tidligere Renault-chef, Flavio Briatore, har fået 18 måneders ubetinget fængsel for skattesnyd i forbindelse med anvendelsen af super yachten ”Force Blue”.

Flavio Briatore . Copyright Renault Motorsport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/2 2018 klokken 15:02

Flavio Briatore, der for mange er kendt som manden bag den store Crashgate sag, hvor han overtalte den unge Nelson Piquet Junior til at sætte sin Renault racer i væggen, så Alonso kunne få et optimalt pitstop, har fået en dom for skattesnyd.

I 2010 fik han en dom på 23 måneder, for ikke at betale skat i forbindelse med brugen af ”Force Blue”, super yachten, som i mange år har været en fast del af de store yachts i Monaco under Formel 1 løbet.

Nu er dommen sat ned til 18 måneders ubetinget fængsel, for at undlade at betale skat af de 27 millioner det har kostet ham at have rådighed over den, plus driften på omkring 6 millioner for brændstof, fra 2006 til 2010.

Briatores advokater hævder, at han blot lejer den af et firma, der er registreret på Jomfruøerne, hvorfor det er dem og ikke Briatore, der skal holdes ansvarlig for skattebetalingen.
Men da det er Briatore der ejer det selskab, mener retten at det er ham der skal betale skatten.

Advokaterne oplyser, at de agter at anke sagen igen.

Super yachten Force Blue er bygget i Assens på Vestfyn i 2002, og hed ved søsætningen Big Roi. Undertegnede var selv rundt på skibet inden det blev overhændet til den amerikanske ejer Roy Speer. Roy Speer stiftede Home Shopping Network , bedre kendt som tv-shop. /Lasse Andkjær Nielsen

Briatore ombord på sin følgebåd til Force Blue
Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Video: Første start af Ferraris 2018 motor Schumacher bliver hos Theodore »