Klassens "nye" dreng: Alfa Romeo (3/3)

80’ernes 179’er og dødsulykke
Autodelta videreudviklede Alfa Romeo 179 til sæsonen i 1980.

Bruno Giacomelli var allerede med på holdet, og Patrick Depailler kom til fra Ligier. Bilen forbedrede sig i løbet af sæsonen, men tingene sluttede, da Patrick Depailler mistede herredømmet over sin racer under test på Hockenheim-ring i Ostkurve med 280 km/t på grund af fejl på et hjulophæng.

Ulykken forårsagede dødelige hovedskader, da køretøjet ramte barrieren: Alfa Romeo’en kurrede langs toppen af beskyttelsesskinnen adskillige hundrede meter, før den vendte sig på hovedet.

Depailler døde i denne tragiske ulykke, og det betød praktisk talt slutningen på sæsonen for Alfa Romeo, selvom Giacomelli sluttede femte på Hockenheim 9 dage senere.

Sæsonen 1980 slutter med en 11 plads og 4 point.


I 1981 var året, der skulle være vendepunktet: Endelig var 179 konkurrencedygtig.

Mario Andretti blev første kører og teamet fik en god sponsor: Marlboro.
Masser af penge var nu til rådighed for Alfa-teamet. Motoren var en ny V12 med en anden boring og slaglængde, samt en øget effekt på 525 hk.

Alt var lagt op til sejr, men: Så kom der en dramatisk begivenhed, der var værre end et koldt brusebad for teamet. For at begrænse virkningen af suge effekten (ground effect), blev glidende sideskørter forbudt.

Herved blev den ellers lovende TIPO 179F ubrugelig fra ét øjeblik til det næste. Det bedste resultat var Giacomellis tredje plads i Las Vegas, mens Mario Andretti ikke engang sluttede sæsonen.

Sæsonen slutter med en 9. plads i konstruktørmesterskabet og kun 10 point i alt.

Clasic Alfa Romeo
Copyright Alfa Romeo

Mario Andretti forlod holdet i 1982 og blev erstattet af Andrea de Cesaris, som var i stand til at overbevise Marlboro om at forblive som hovedsponsor.

Gerard Ducarouge, der tidligere havde gjort Ligier-holdet til en vinder, blev tilknyttet Alfa Romeo som tekniker.

Igen var sæsonen ikke en succes, da 182-bilerne bare ikke var pålidelige.

De Cesaris blev alligevel den yngste mand nogensinde at tage pole position på Long Beach Grand Prix. De Cesaris var også kun den anden Alfa Romeo-kører, der lykkedes at starte fra pole siden 1952.

De Cesaris førte de første omgange af løbet, indtil han mistede et gear, mens han var ved at overhale en langsommere bil.
Han forulykkede senere i femte sving, midtvejs i løbet, da han ramte Long Beachs uforsonlige betonvægge.

De Cesaris var uskadt, men flammer stod ud af bagenden på hans Alfa Romeo, da han klatrede ud af sit smadrede cockpit.

Det blev også til en podieplads i Monte Carlo og point i Canada.


I slutningen af sæsonen besluttede Alfa-præsident Ettore Massacesi at konstruktionen af chassiset skulle tages væk fra Autodelta og gives til Paolo Pavanellos Euroracing-team i en ny fabrik i Senago.

Sæsonen 1982 slutter de på en 10 plads med 7 point


De sidste år for Alfa Romeo i F1
For sæsonen 1983 blev det Euroracing (et Italiensk racing team) der tog over.

Marlboro fortsatte som sponsor, og de Cesaris blev hos holdet. Giacomelli flyttede til Toleman og blev erstattet af Euroracings Mauro Baldi.

183T var en opdateret 182 udstyret med Alfa Romeo V8 turbomotor og udstyret med en flad bund ifølge de nye regler. Denne bils pålidelighed var bedre, men nu var brændstofforbruget for højt, og effekten på 640 hk var mindre end BMW, Renault og Ferraris 850.

Disse sidste to kæmpede for titlen det år, men det lykkedes de Cesaris at slutte andenpladsen i Tyskland.


Holdet gjorde det godt og de Cesaris scorede endnu en anden plads i Syd Afrika.

Tidligt i sæsonen blev Ducarouge fyret og gjort til syndebuk for en hændelse, hvor holdet blev taget i at køre med en tom ildslukker. Hans plads som teknisk direktør blev erstattet af Luigi Marmiroli. Mario Tolentino blev chefdesigner.

Sæsonen 1983 slutter de på en 6 plads med 18 point

Alfa Romeo Clasic Tipo 179
Copyright Alfa Romeo


Euroracing Alfa Romeo havde brug for en ny sponsor for 1984. Marlboro stoppede med udgangen af 1983 - de havde fået nok.

Det italienske Benetton tog til sidst over, og to nye kørere kom også til holdet; Ricardo Patrese og Eddie Cheever.

Det oprindelige design af bilen blev lavet af Gerard Ducarouge, men han blev fyret fra Alfa-teamet ganske hurtigt efter og gik til Lotus. Det blev Luigi Marmirolli der færdig gjorde bilen og 184T var den allerførste Formel 1 ræser, hvor monocoquen også var karosseriet.

V8 twin turbo-motoren blev yderligere forbedret af Carlo Chiti og viste sig at være ret tørstig og upålidelig i løbet af sæsonen. En sæson, der gik ganske godt faktisk, med point opnået i flere løb.

Patrese sluttede treer på Monza, dels fordi hans holdkammerat pludselig løb tør for brændstof, da han lå på tredje pladsen.

Sæsonen 1984 slutter de på en 8 plads med 11 point

Alfa Romeo Sauber F1 præsenteret i Milano
Copyright Sauber F1

Ikke et enkelt point blev det til i 1985 med de samme to kørere, og FIAT overtog Alfa Romeo. Den nye 185T motor var ikke succes, og de vendte tilbage til 184T, som de modificerede.

Da Alfa Romeo blev overtaget af FIAT blev det besluttet, at kun Ferrari skulle repræsentere firmaet i F1.

Carlo Chiti havde i mellemtiden begyndt at arbejde på sin Motori Moderni-motor hos Minardi.


Mellem 1983 og 1988 blev Alfa hovedleverandør for det italienske Osella team; først leverede de normale indsugnings motorer og derefter turboladede.

Alfa gav endda teknisk input til det lille hold, hvorfor nogle Osella-chassis 'var baseret på Milanese-mærket;

Men i 1988 det sidste år med turbomotorer, havde Alfa Romeo fået nok af al den negative reklame, som disse ikke-konkurrencedygtige Osella ræsere genererede og forbød holdet at gøre brug af Alfa's navn med øjeblikkelig virkning.

Motorerne blev derfor kaldt 'Osella V8' fra det øjeblik og fremad.

Samarbejdet stoppede med udgangen af 1988 og Alfa Romeo forlod formel 1 fuldstændig.

Nu er de så tilbage igen for én gang for alle at vende deres skæbne til sejr. For god ordens skyld får I her en oversigt over Alfas tid i F1:

Alfa Romeo som team

År	Team navn	Bil	Motor	Kørere	Point	Placering
1950	Alfa Romeo S.p.A	158	158 1.5 L8s	Juan Manuel Fangio Giuseppe Farina Luigi Fagioli Reg Parnell Piero Taruffi Consalvo Sanesi
1951	Alfa Romeo S.p.A	158	158 1.5 L8s	Juan Manuel Fangio Giuseppe Farina Luigi Fagioli Felice Bonetto Toulo de Graffenried Consalvo Sanesi Paul Pietsch
1979	Autodelta	177 179	115-12 3.0 F12 1260 3.0 V12	Bruno Giacomelli Vittorio Brambilla	0
1980	Marlboro Team Alfa Romeo	179	1260 3.0 V12	Patrick Depailler Vittorio Brambilla Andrea de Cesaris Bruno Giacomelli	4	11
1981	Marlboro Team Alfa Romeo	179B 179C 179D	1260 3.0 V12	Mario Andretti Bruno Giacomelli	10	9
1982	Marlboro Team Alfa Romeo	179D 182	1260 3.0 V12	Andrea de Cesaris Bruno Giacomelli	7	10
1983	Marlboro Team Alfa Romeo	183T	890T 1.5 V8t	Andrea de Cesaris Mauro Baldi	18	6
1984	Benetton Team Alfa Romeo	184T	890T 1.5 V8t	Riccardo Patrese Eddie Cheever	11	8
1985	Benetton Team Alfa Romeo	185T 184TB	890T 1.5 V8t	Riccardo Patres Eddie Cheever	0

Alfa Romeo som motorleverandør

Team/Konstruktør	Sæson	Antal GP sejre
De Tomaso	1961
LDS	1962-63 1965	0
Cooper	1962	0
McLaren	1970	0
Brabham	1976-79	2
Osella	1983-87	0