Alonso melder først planer ud om nogle uger

Hvis du er fan af spanieren og sidder og venter på, at han snart melder noget ud om sin fremtidige planer enten med eller uden McLaren ved sin side, så skal der mere tålmodighed til.

Englands Grand Prix 2017 . Copyright McLaren Media

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 15/9 2017 klokken 10:09

Den 36 årige spanier, der sidst vandt et Grand Prix tilbage i 2013 bliver tippet til at forblive hos McLaren til og med i hvert fald 2018. Dette bekræftes yderligere i, at McLaren angiveligt skulle have forsikret Alonso om, at Honda snart vil være fortid som motorleverandør for det stolte engelske team, som i stedet skal serviceres af Renault.

Men ifølge hovedpersonen selv, så er der ikke noget afgjort endnu.

"Der er muligheder overalt, og de er allesammen meget gode. Man skal bare være tålmodig og vente nogle uger. Men uanset hvad jeg gør næste år, så er det for at vinde. Der er som sagt mange muligheder derude, og jeg studerer dem lige nu. Formel 1 er min første og eneste prioritet, så jeg vil naturligvis tage en beslutning på det område først inden, at jeg begynder at tage beslutninger i henhold til andre løbsserier."

"Samtidig så vil jeg også give tid til mit hold. Til trods for problemer, så er vi gået igennem det sammen, og vi har brug for tid sammen til at tage en beslutning, se næste års bil, og når de har taget en beslutning, så tager jeg min."

"Jeg vil være loyal til dem og ikke tage beslutninger før, at de har taget deres. Jeg er afslappet, glad og vi ser, hvad der sker i løbet af de næste uger", udtaler Alonso til planetf1.com.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Palmer sikker på at blive Ville have Ricciardo »