Gene Haas efter vild V10-tur: Jeg fik kvalme

Formula 1 experience . Copyright Lea Anna Petersen

Projektet F1 Experiences har givet adskillige folk mulighed for at være bagsædepassager i en F1-racer. På Monza blev det Gene Haas’ tur, og han fortalte begejstret BMF1 om sin (kvalmende) oplevelse.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/9 klokken 13:09



Det var en vindblæst Haas F1 teamejer, som kæmpede sig op af (bag)sædet på F1 Experiences ombyggede Minardi-racer, hvor der er gjort plads til en sagesløs bagsædepassager med mange penge på lommen.

Med den tidligere ungarske Formel 1-kører, Zolt Baumgartner, som chauffør havde Gene Haas netop haft rollen som førnævnte bagsædepassager i tre vilde omgange på Monza, og vi spurgte ham, hvad han syntes om at ride på ryggen af en hvinende V10 F1-motor.

”Jamen, det er nøjagtigt, som de kalder det: virkelig en ’F1 Experience’,” svarede Gene Haas med et stort smil.

”Bare det at blive trukket ud af garagen, mærke accelerationen, gå op igennem gearene… det smider dig bare tilbage i sædet, og når du så kommer til Sving 1… du hamrer ind i frontpladen foran dig. Det har jeg aldrig oplevet før. Det føles som om du trækker mindst 5G fra siden gennem svingene.”

Gene Haas på vej tilbage fra sin F1 Experience.
Copyright BMF1


”Og helt ærligt, jeg begyndte at føle noget kvalme undervejs,” indrømmede en stadig meget bredt smilende Haas-boss.

”Det er en vild oplevelse, som jeg klart kan anbefale enhver, som søger spænding,” lød rådet.

Men teamejeren kommer også med en indrømmelse, som alle uden for F1 med fordel kan lytte til.

”Det, at være Formel 1-kører, er ikke spor nemt. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil være i stand til at gennemføre 50 omgange, som ganske enkelt tager vejret fra dig.”

Og der var også ros til folkene bag F1 Experince-projektet.

”Det er spændende. Det er en virkelig oplevelse, og de gør det fantastisk godt, lige fra at få hjælp med hjelmen, blive ’boltet’ fast til bilen… det er alt sammen meget flot udført.”

”Jeg må sige, at jeg var temmelig udmattet, da jeg skulle ud af bilen igen,” indrømmede Haas efter (kun) at have gennemført tre omgange på banen.

Og så måtte undertegnede også lige vide, hvordan nakken havde det, efter at være udsat for 5G.

”Det har ikke påvirket min nakke. Den mærker jeg overhovedet intet til,” lød det fra en tydeligt begejstret Gene Haas.

Læs mere om F1 Experiences her.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Italiens GP: 3. frie træning - Regnen bestemte tem Italiens GP: Kvalifikationen LIVE - Hamilton Hurti »

Nedtælling

Næste løb: Australiens Grand Prix
Dato: 25/3 2018 kl 7:00 dansk tid

Nedtælling til næste løbsstart
00 00 00 00
Se også vores TV-tider hér

Mest læste artikler

BMF1 på FaceBook


 

Aktuelt og seneste Grand Prix

Abu Dhabis Grand Prix
Løbsdato:26/11 2017
Bane:Yas Marina Circuit

Australiens Grand Prix
Løbsdato:25/3 2018
Bane:Melbourne

Optakt

    Fredag

    Fredag

    • 1. Frie Træning
    • 2. Frie Træning

    Lørdag

    Lørdag

    • 3. Frie Træning
    • Kvalifikation

    Søndag

    Søndag

    • Start grid
    • Løbsresultat

    Seneste løb

    Placering Kører Team
    1. V.Bottas Mercedes AMG
    2. L.Hamilton Mercedes AMG
    3. S.Vettel Ferrari
    4. K.Räikkönen Ferrari
    5. M.Verstappen Red Bull
    6. N.Hülkenberg Renault F1
    7. S.Perez Force India
    8. E.Ocon Force India
    9. F.Alonso McLaren
    10. F.Massa Williams
    Se hele resultatet


    Tidligere F1 verdensmestre

    År Kører
    2017 Lewis Hamilton
    2016 Nico Rosberg
    2015 Lewis Hamilton
    2014 Lewis Hamilton
    2013 Sebastian Vettel
    2012 Sebastian Vettel
    2011 Sebastian Vettel
    2010 Sebastian Vettel
    2009 Jenson Button
    2008 Lewis Hamilton