• Forside

Bahrains GP: 2. frie træning – Mercedes dominerer

Skrevet d. 12/3 klokken 14:32 af jwk

I en træning, hvor overskrifterne var lange stræk med meget benzin, beskyldninger om snyd og spørgsmål som "kommer HRT til start", var det de to Mercedes-hold, som tog teten. De nye hold var også på banen med blandede resultater.



Det har været en dag, hvor holdene primært har koncentreret sig om, at køre lange stræk med masser af brændstof om bord.

En af de væsentligste nye regler i år er, at der ikke må tankes op under løbet, så derfor bliver det en helt anden mængde benzin, som vil være i tankene, når løbet skydes i gang på søndag.

På grund af, at fokus var på at teste bilerne over det lange stræk, er det lidt sværere at sige noget definitivt om styrkeforholdet i feltet.

Antager man, at alle har vægtet tingene ens, så er det dog klart Mercedes og McLaren Mercedes, som skiller sig ud ved at tage de fire første pladser med tider inden for seks tiendedele af et sekund.

Hurtigst var Nico Rosberg (Mercedes) i tiden 1:55:409. Til sammenligning var den hurtigste tid i den første træning – sat af Adrian Sutil (Force India) – 1:56:583.

Lewis Hamilton (McLaren Mercedes), Michael Schumacher (Mercedes) og forsvarende verdensmester Jenson Button (McLaren Mercedes) fulgte på de tre næste pladser med tider der alle var inden for syv tiendedele af Rosbergs tid.

Selvom ingen af de andre kørere nåede inden for ét sekund af Rosberg, var der dog tegn på, at forskellene måske ikke er helt så store. For eksempel var Fernando Alonso (Ferrari) på et tidspunkt, hvor alle de førende var på lange stints, den hurtigste. Det er dog svært at spå om de præcise brændstofmængder.

Træningen bød ikke på den store spænding og der var meget få ændringer i toppen. Ovenstående top fire blev etableret relativt tidligt, og derefter var der ingen justering af styrkeforholdet. På den måde nåede træningen grænsen til det kedelige.

Nico Rosberg var dagens hurtigste. Copyright Mercedes GP

Der er dog et par kørere og hold, som det er værd at kigge nærmere på. En kører, som er værd at fremhæve, er Vital Petrov (Renault), der imponerede med en ottendeplads. Til gengæld var førstedagen en blandet fornøjelse for de tre nye hold, som indtog de fem dårligste tider.

Lotus blev det bedste af de tre hold. Jarno Trulli og Heikki Kovalainen var henholdsvis 5.5 sekunder og 6.6 sekunder efter Rosberg. Virgin Racing sluttede på de to næste pladser, og ifølge ESPN udtalte Virgin nærmest, at det var en stor succes, da man fik begge biler på banen samtidig knap en time inde i anden træning.

Sammenlignet med Hispania Racing F1 Team (HRT F1), var Virgins præstation da også en succes. Hos HRT nåede man aldrig at få Karun Chanhok ud på banen. For ham var højdepunktet, at man fik startet motoren – 15 minutter efter at første træning var slut.

Ifølge ESPN har inderen udtalt, at han ikke forventer at komme til køre i denne weekend. Bruno Senna fik dog gennemført 17 omgange med den bedste tid godt 11,5 sekunder langsommere end Rosberg.

Holder det, så kommer det kun til at tage 10 omgange, inden han bliver taget med en omgang.

Karun Chandhok gør sig ikke mange forhåbninger om at komme på arbejde i weekende. Copyright GP2 Media

Som man har kunnet læse, har der til det sidste været diskussioner om, om McLaren Mercedes bagvinge holder sig inden for reglerne. Bob Bell fra Renault har udtalt, at han ikke tror på den er lovlig, og BBC rapporterer, at der er rygter om, at kørerne med knæene kan kontrollere mængden af luft, som kan påvirke bagvingen. Hvis sagen udvikler sig yderligere, vil vi selvfølgelig følge op på det.

Dermed er første dag af 2010-sæsonen overstået.

I morgen står det på årets første kvalifikation, hvor alle vil sætte tider med minimal benzinmængde, så der skulle det blive muligt at få et bedre billede af styrkeforholdet mellem holdene og kørerne.

Du kan læse i vores TV-tider, hvornår lørdagens træning og kvalifikation finder sted.



« Bahrains GP. 1. Frie træning - Sutil hurtigst Toro Rosso introducerer mekaniker-robot »

Nedtælling

Næste løb: Italiens Grand Prix
3 dage
 

Mest læste artikler

Aktuelt og seneste Grand Prix

Italiens Grand Prix
Løbsdato: 12/9 2010
Bane: Monza

Belgiens Grand Prix
Løbsdato: 29/8 2010
Bane: Spa

Optakt

Optakt

Fredag

Fredag

  • 1. Frie Træning
  • 2. Frie Træning

Lørdag

Lørdag

  • 3. Frie Træning
  • Kvalifikation

Søndag

Søndag

  • Start grid
  • Løbsresultat

Seneste løb

Team
Placering Kører
1. L.Hamilton McLaren-Mercedes
2. M.Webber Red Bull
3. R.Kubica Renault
4. F.Massa Ferrari
5. A.Sutil Force India
6. N.Rosberg Mercedes GP
7. M.Schumacher Mercedes GP
8. K.Kobayashi Sauber
9. V.Petrov Renault
10. V.Liuzzi Force India
Se hele resultatet


Kører VM

Pos Kører Team Point
1. L.Hamilton McLaren-Mercedes 182
2. M.Webber Red Bull 179
3. S.Vettel Red Bull 151
4. J.Button McLaren-Mercedes 147
5. F.Alonso Ferrari 141
Se hele stillingen